Amarkanere der reddede min dag

To kvinder i en trappeopgang. Mor og datter måske. Eller gammel dame og hjemmehjælper. Jeg kom gående nede på gaden og så dem. Indrammet af vinduet som et symmetrisk komponeret maleri. De kiggede over mod byhusene og legepladsen. Den gamle pegede og fortalte. Måske har hun boet der altid. Måske fortalte hun, hvad hun gennem årene har set fra vinduet. Den anden lyttede uden at skulle videre. De stod bare og kiggede.

De var der i et glimt. Hun i sorte gevandter og sort slør. Han med hvidt teenagesmil. Hun trak ham drillende ind til sig, mens hun rodede ham i året. Han lod som om, han strittede imod. Som om han altså var for gammel til at blive holdt om af sin mor. Så drejede de om hjørnet i Amager Centret.

Spejderen med den tunge rygsæk. Han kom gående på Østrigsgade. Rødt hår og fregner og bare ben og mindede mig om, at de stadig findes. At nogen altid er beredt. På at snitte og tænde bål og binde knob. Og så opdagede jeg øllene. Beredt på turen til Roskilde.

Det store brød med tiger på ryggen. Muskeltype, machotype, bamsetype. Han ventede tålmodigt, mens den lille hvide tot tissede færdigt. Den havde lyserød tylsløjfe i panden og trippede efter ham, da den var klar.

Han sad på en trappesten og kiggede op i himlen. Som om han var landet i paradis. Rastafarimanden med den rygende cigaret og benene, der strakte sig ud over fortovet. Han nikkede og smilede, lod røgen slippe lungerne og sendte mig videre med et skud tiltrængt hverdagssexisme: Your’re looking damn fine lady. Daaaaamn fine.

img_2778-kongelundsvej_1000Kongelundsvej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

At gå i ring

Jeg syntes, det lød så spændende, og jeg kunne starte, hvornår det skulle være, og jeg havde godt nok ikke nogen erfaring med kommunikation og så’n, men det kunne jeg skam hurtigt lære, for på universitetet havde jeg tilegnet mig alle mulige kompetencer, og jeg var grøn og blank og smilende. Og kunne høre på chefen, som aldrig før havde modtaget en uopfordret ansøgning, at den var hjemme. At jeg endelig var på vej til at score en cv-egnet titel og blive til noget. Noget rigtigt. Og jeg ringede til venner og familie og jublede, og glemte alt om det, for pludselig viftede drømmearbejdspladsen med et meget sjovere job, og ting skete, og årene gik, 11 år gik faktisk, og i dag, da jeg fik fri fra arbejde, et helt andet sted, og fik øje på skiltet på nabobygningen, som hele tiden havde virket lidt bekendt, slog det mig, at det var her. Ikke et andet sted, men her, i den bygning, bag den dør, jeg engang sad til en samtale og begyndte at tro på det. Jeg er tilbage ved start.

img_8775-urbanplanen_1000Urbanplanen

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Sommer

Jeg skulle spise is og sidde i sandet og ikke tænke på noget, og jeg skulle læse bøger og stå på rulleskøjter, og jeg skulle grille, og gå lange ture langs vandet, og jeg skulle suge D-vitamin, og jeg skulle barbere ben, og jeg skulle have en sund kulør, og jeg skulle have et sundt humør, og jeg skulle skrive og fotografere og bade og cykle med flagrende kjole gennem sommernætter, og jeg skulle se dem, jeg aldrig ser, og skrive til dem, jeg aldrig skriver til, og jeg skulle besvare mine sms’er, og jeg skulle besvare mine mails, og jeg skulle passe mit tøj, og jeg skulle skåle på altanen, og jeg skulle høre søndagsmusik på Nemoland og jeg skulle mødes på et tæppe i parken, og jeg skulle sidde på caféer, til de lukkede, og jeg skulle til Dragør og Louisiana, og jeg skulle se steder, jeg ikke har set og møde mennesker, jeg ikke har mødt, og jeg skulle skovle minder sammen, som jeg kunne varme mig ved gennem den lange, triste vinter, fordi jeg skal skynde mig at nyde det, før det er slut, og jeg orker ikke, og jeg orker ikke, og jeg orker ikke. Lad mig sove.

img_7489-oestrigsgade_1000Østrigsgade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Jobstart

I går, efter en arbejdsdag på 14 timer, tog jeg metroen hjem.

Eller det vil sige. På Islands Brygge gik det op for mig, jeg havde taget metroen mod Ørestad. Så jeg stod af og kørte tilbage til Christianshavn. For at finde det rigtige tog.

Da det rigtige tog kom, sank jeg træt ned i sædet og glædede mig til at komme hjem. Endelig. Indtil toget igen holdt på Islands Brygge, og jeg åbenbart igen havde taget metroen mod Ørestad og igen måtte stå af for at vente på et tog, der kunne fragte mig tilbage til Christianshavn. Hvor jeg skulle tage det rigtige tog.

På dette tidspunkt begyndte jeg at overveje, om nogen på jobbet mon havde slået mig ihjel. Om jeg var havnet i den særlige afdeling af Helvede, hvor straffen ikke består af flammer, men af evighedskørsel med fulde teenagere i den københavnske metro.

Men til sidst kom toget, og det var det rigtige, og jeg kom hjem, og jeg sov 14 timer, før jeg stod op.

Og jeg er ikke død. Forhåbentlig heller ikke i Helvede.

img_3812-prags-boulevard_1000Prags Boulevard

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter