(fordi sommer findes)

Løsningen på den uholdbare kjolesituation?

Var ikke at shoppe mig ud af krisen og investere euro i store, teltede gevandter, som min oppustede krop kunne bevæge sig i.

Var heller ikke at hænge kjoler til tørre ude på det airconditionnedkølede fællesbadeværelse, som altid er optaget af fremmede hotelgæster.

Var heller ikke at spadsere nøgen rundt i gaderne.

Nej.

Løsningen var at skylle op og gå en kort tur i 36 graders varme med en kjole i hånden.

Nemt.

img_0333-bologna_1000Bologna

3 pileReklamelink: Bestil sommer, og støt bloggen

Bologna street art

Hvor skal jeg lede efter street art?, var en af de første ting, jeg spurgte manden med Airbnb-nøglerne, da vi ankom.

Han kunne desværre fortælle mig, at jeg skulle have ledt for over et år siden. For der var byen fyldt med flotte vægmalerier af Blu, som i dag kan opleves alle mulige andre steder i verden, bare ikke i Bologna. For i protest mod sidste sommers udstilling “Street Art: Banksy & Co”, hvor kuratorerne begyndte at pille Blus værker ned med mur og det hele for at udstille dem på Palazzo Pepoli, malede han/hun dem over. De er væk for evigt.

Det kan du læse mere om her.

Så ærgerligt. Men lidt sjov har jeg da fundet, af folk, der ikke hedder Blu.

img_0397-bologna

img_0577-bologna

img_0587-bologna

img_0589-bologna

img_0596-bologna

img_0601-bolognaBologna

3 pileReklamelink: Køb en bog, og støt bloggen

Der er noget med billige, italienske hoteller

Kan du huske dengang, receptionisten desværre ikke kunne give mig nøglen til mit værelse i Firenze, fordi jeg ikke boede der?

Jeg kan.

Kan du så huske i dag, da receptionisten desværre ikke kunne udlevere nøglen til mit værelse i Bologna, fordi nøglen var væk?

Jeg kan.

Den sad i døren, der hvor stuepigen havde efterladt den.

img_0480-bologna_1000Bologna

3 pileReklamelink: Book hotelværelse, og støt bloggen

Welcome to Bologna

Jeg stoppede op, fordi en flot glasmosaik strålede til mig fra mørket i en døråbning. Jeg var nødt til lige at kigge.

You want to see? En mand med en papkasse i hænderne var på vej ind.

Det ville jeg da gerne.

Mens han bar resten af tingene ind i opgangen, bad han en dame vise mig gårdhaven med søjlerne og blomsterne. “Very tranquille”. Og så gik vi op ad den store marmortrappe. Noget med, at huset var 300 år gammelt. 400 år gammelt? Noget med loftsmalerierne og marmoret.

Lejligheden, han låste op til, var spritny og fordelt på mere end 300 kvadratmeter, og jeg skulle se det hele.  De store, fritlagte bjælker, der skød på kryds og tværs gennem rummet. Bordpladen i køkkenet, der så vidt jeg forstod, var lavet af en snedkers eller tømrers gamle arbejdsbænk. Spisebordet med de tunge planker. Flippermaskinen fra 1969, der havde fulgt ham det meste af hans liv. Malerierne, som han ikke malede, fordi han var maler. I only paint, when I have problems. Børneværelset, soveværelset, badeværelserne, tøjværelserne. Han var så stolt over at vise det frem.

This is my first day in my new apartment.

Jeg sagde, han ville blive glad her.

Det troede han også.

Før han låste mig ud, spurgte han, hvad jeg hed.

Jeg hed M.

Welcome to Bologna, M.

img_0449-bologna_1000Bologna

3 pileReklamelink: Køb boligdims, og støt bloggen

Older posts