Sætninger der sidder fast #2

Og hvor har I lagt mit pas?

Hvem kan forresten fortælle, hvad jeg skal se, smage, høre og gøre i Bologna? Eller udenfor Bologna? Efter 5 dage tager Actionbror & co. nordpå, og jeg ved ikke, om jeg skal blive hængende eller skal videre. Måske til noget Venedig Biennale. Måske til noget kyst og luft. Måske til noget andet spændende billigt.

Nogen, der synes noget? Nogen, der kender det hyggelige hotel for fattigrøve? Den lille badeby, hvor jeg kan sidde og glo? Den fantastiske udstilling, jeg ikke må gå glip af? Kvarteret, jeg er nødt til at fotografere? Noget?

For det er vel ikke meningen, jeg selv skal planlægge min ferie?

img_8573-amager-helgoland_1000Amager Helgoland

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

3 pile Køb og støt bloggen

   

8 kommentarer

  • AM

    Hvornår er du der? Kender dig jo ikke sådan rigtigt, men Bologna er en skøn by. Efter min mening. Jeg er typen der elsker bare at være der og gå rundt i det små gader og fange en stemning. Og et lille sted at spise småt men godt. Der er en del små museer rundt, mange koblet på universitet. Du kan tage toget til Ravella og se på flotte mosaikker (men der fyldt op med turister)
    Ellers kan jeg anbefale at tage en tur til Parma, min absolut favoritby at holde ferie i. Men igen, jeg nyder at være der og snuse omkring. Og for begge byer, spise deres alt for gode mad….I Par,a bor man super godt hos Max, sig til hvis… Jeg er en smule misundelig, måske du kan fornemme det :) God tur – hvis du finder dit pas….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Mener du Ravenna? Det havde jeg nemlig tænkt på ja. Men kan da godt være, jeg skal se nærmere på Parma. Der har jeg aldrig været. Tager af sted i slutningen af denne måned. Kan i øvrigt ikke finde et Parma-hotel, der hedder Max?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AM

    Ja, sorry Ravenna, det er virkelig flotte mosaikker, vi så lidt nytænkning, en Fiat 500 (gammel model) dækket af dem. Det tager ca en time med tog.Ja, det er lidt om man gerne vil ud til vandet eller betragte hverdagen i en mindre by, hvor man kan gå til det meste. Desværre rammer du ikke Parmaskinke festival, det er først start sept, det kan virkelig anbefales en anden gang. Der festes igennem og alle er vildt søde. I Parma kan jeg anbefale B&B hos Max, han er også sød til at hjælpe med alt. https://www.tripadvisor.dk/Hotel_Review-g187804-d909299-Reviews-Rubra_Bed_Breakfast_Apartments-Parma_Province_of_Parma_Emilia_Romagna.html

    I Bologna boede vi på et hotel lige overfor banegården. Det var centralt men også lidt larmende. Husker ikke navnet. Begge byer har jævnlig små ‘fester på torvet’, det er ret hyggeligt. Og hvis man orker har de mange små, finurlige museer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja det er lige det. Om der skal være vand eller ej. Tak for link. Det tjekker jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Drinks og aperitivo i Via del Pratello.
    Crescentine, lasagne og tagliatelle al ragù på Osteria dell’Orsa.
    Is hos Gelateria Funivia på Piazza Cavour.
    Købe delikatesser i de små butikker ved katedralen og indtage dem på Osteria del Sole hvor man medbringer sin egen mad til vinen, men hvor der er strengt forbud mod at synge ved bordene.

    Film under stjernerne på Piazza Maggiore. (https://festival.ilcinemaritrovato.it/wp-content/uploads/2016/06/Programma-Piazza-Maggiore-2016.pdf=

    Og så skal du kigge gennem vinduet i Via Piella, hvor der er udsigt til Bolognas underjordiske kanal og vandre op gennem buegangene helt op til San Luca kirken. Og se det anatomiske teater i L’Archiginnasio.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak! Filmfestivalen ser ud til at være slut, men de andre ting vil jeg notere. Nu glæder jeg mig endnu mere og vil forsøge ikke at synge ved bordene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg har lige tilbragt en dag i Bologna – med små børn. Hvis der skulle være børn med på jeres tur – eller hvis I har brug for lidt skygge og chill – kan jeg anbefale Giardini Margherita syd for centrum. Der er skildpadder i søen og legepladser.
    Og der er god is og granita i La Sorbetteria Castiglione.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sætninger der sidder fast #2