Sætninger der sidder fast #6

Syner

Når jeg flyver, ser jeg altid vragdelene for mig. Hvordan en afrevet vinge vugger rundt på bølgerne sammen med vores kufferter og tasker og plastikservice, måske en sko eller to, før det hele synker til bunds. Jeg kan ikke lade være.

Når jeg går i København, ser jeg havet flyde i gaderne. Jeg ser sammenstyrtede bygninger, oversvømmede busskure og ubekymrede ænder sejle rundt på Rådhuspladsen.

Når jeg vandrer i fjeldet, ser jeg min krop ligge knust nede på klipperne og blive hentet med helikopter.

Når jeg bevæger mig hen mod Nørreport Station, ser jeg støvskyen stige til vejrs fra et brølende hul i jorden.

Når jeg kører i metro, ser jeg en mand, der råber allahu akbar, før alting bliver sort.

Og når jeg spiser lammesteg med familien, når vi griner og lever, ser jeg gravstenene med vores navne. Som nogen en dag vil stoppe op ved, for at læse en sms eller binde snørebånd, før de går videre.

img_1685-islands-brygge_1000Islands Brygge

3 pileReklamelink: Fald ned med et fly og støt bloggen

   

4 kommentarer

  • Kristina

    Sådanne syner har jeg også altid haft. Jeg troede, det var helt normalt, og at alle havde dem. Det er kun et par år siden, jeg fandt ud af, at det faktisk ikke er alle, der får åndenød, koldsved og alverdens andre former for fysisk ubehag, fordi der nu igen er sket en katastrofe. Hvordan kan de ikke se vragdelene eller eksplosionen eller ham med pistolen eller hende der hopper ud lige foran os?!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja jeg glemmer også, at alle andre ikke konstant har døden på slæb, men faktisk er det ikke altid, jeg bliver bange. Af og til tænker jeg bare: Nå, nu dør jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mekko

    ❤️☝🏿👑

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sætninger der sidder fast #6