Hov, nogen er nødt til at købe nye kjoler

Welcome to Bologna

Jeg stoppede op, fordi en flot glasmosaik strålede til mig fra mørket i en døråbning. Jeg var nødt til lige at kigge.

You want to see? En mand med en papkasse i hænderne var på vej ind.

Det ville jeg da gerne.

Mens han bar resten af tingene ind i opgangen, bad han en dame vise mig gårdhaven med søjlerne og blomsterne. “Very tranquille”. Og så gik vi op ad den store marmortrappe. Noget med, at huset var 300 år gammelt. 400 år gammelt? Noget med loftsmalerierne og marmoret.

Lejligheden, han låste op til, var spritny og fordelt på mere end 300 kvadratmeter, og jeg skulle se det hele.  De store, fritlagte bjælker, der skød på kryds og tværs gennem rummet. Bordpladen i køkkenet, der så vidt jeg forstod, var lavet af en snedkers eller tømrers gamle arbejdsbænk. Spisebordet med de tunge planker. Flippermaskinen fra 1969, der havde fulgt ham det meste af hans liv. Malerierne, som han ikke malede, fordi han var maler. I only paint, when I have problems. Børneværelset, soveværelset, badeværelserne, tøjværelserne. Han var så stolt over at vise det frem.

This is my first day in my new apartment.

Jeg sagde, han ville blive glad her.

Det troede han også.

Før han låste mig ud, spurgte han, hvad jeg hed.

Jeg hed M.

Welcome to Bologna, M.

img_0449-bologna_1000Bologna

3 pileReklamelink: Køb boligdims, og støt bloggen

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hov, nogen er nødt til at købe nye kjoler