Ting jeg kan undvære

Sommerfilm i Bologna

Hvis din ferie handler om at krydse berømte, italienske seværdigheder af på bucketlisten, skal du ikke tage til Bologna. Altså, byen kan da godt præstere et fint tårn, faktisk flere, og nogle paladser, kirker og springvand og så videre, men det er ikke derfor, du skal spendere tid eller penge her. Det skal du fordi, Bologna ligger inde med et smukt og ustressende Italien, hvor du ikke behøver kæmpe dig igennem skove af fægtende selfiestænger, horder af amerikanere doing Europe, tingeltangel med special price for you my friend, tjenere, der hader dig, fordi de ikke kan råbe dig ind med deres turistmenu, og køer og ventetid og køer og ventetid, og din nabo, der pludselig vinker til dig fra en hestevogn. Fordi de fleste turister valfarter alle mulige andre steder hen. Og fordi Bologna bare er en flot by, hvor folk bor og lever, spiser godt og ser film. Ja især fordi de ser film.

Hver aften hen over sommeren fungerer det store torv Piazza Maggiore nemlig som gratis udendørsbiograf med kæmpelærred, højtalere og opstillede stolerækker.

img_0440-bologna_1000Folk kommer sivende fra solnedgang. De første får stolene, de næste må betale for drikkevarer og plads på de omliggende caféer, de sidste nøjes med trappen foran kirken, kantsten eller bare de varme sten på pladsen. Til sidst er der sort af mennesker. Heldige røve får uddelt en lille, rød pude af arrangørerne og har husket at tage en flaske vin med. Og når filmen starter, vender alle ansigter sig mod den store, lysende skærm foran paladset, næsten i ærbødig stilhed.

img_0633-bologna_1000

Så sidder de der, under stjernerne, og ser Woody Allens Manhattan eller Tarantinos The Hateful Eight eller Ruben Östlunds Force Majeure eller en dokumentarfilm eller en gammel sort-hvid film, aften efter aften, uden at blive afbrudt af fuldesang, smadrede flasker eller råbetyper. Eller regn. Sidder bare sammen og ser film. At blive lukket ind i den del af Bologna, at være en af skikkelserne i mørket på pladsen, er magisk og kan godt ende med en lille klump i halsen. Jeg tror endda næsten, jeg mærkede en smule tiltro til menneskeheden rumstere et sted. Jeg mener, så længe vi kan sidde sammen på et torv og holde kæft til en god film, er vi vel ikke helt fucked?

Nå, men hvis du kommer forbi Bologna en sommeraften, så husk! Film på Piazza Maggiore.

   

6 kommentarer

  • E

    Men skal man kunne italiensk? Altså er filmene eftersynkronisrede?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej nej, de ødelægger ikke filmen. Der kører italienske undertekster på den hvide stribe under lærredet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh. Du river (næsten) mit hjerte itu. Smukke ord om smukke Bologna. Du finder gode minder i mig frem til en ny nydelse, tak (og her laver jeg så ikke en hjerte emoji). Jeg må snart tilbage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Åh beklager, at jeg er så hård ved emojis. Så hårdt hader jeg altså ikke et hjerte i ny og næ, men ja tilbage med dig. Jeg gad også godt. Kunne nemt bruge 14 dage i Bologna på bare at spise, drikke vin og se film.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Nej nej, Bologna fortjener ord, ikke emojis. Det kunne jeg også, snildt. Gerne med en lille smuttur til Festival del Prosciutto di Parma i Langhirano, der kan man spise oceaner af superb Parmaskinke til ingen penge. Der kommer meget få udenlandske turister. I Torino så vi ‘En skærsommernats drøm’ under en teaterfestival. Vi forstår kun lidt italiensk men det var en skøn oplevelse alligevel i det smukke teater. Der er altid en undskyldning for at mødes. Du skulle næsten besøge Torino og en tur på deres Biograf museum. Der kommer man op i tårnet med en elevator, jeg undgår normalt også helst den del. Hvad jeg ikke lige vidste var at flere etager midt i bygningen er slået sammen, så man svæver i en glaselevator i ‘fri luft’. Jeg var nær aldrig kommet ned igen. Slut, jeg kan ikke invadere din blog, men du har gjort min sommer lidt bedre med dine indlæg (og her kommer det så) 💛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Jeg har hverken været i Langhirano eller Torino. Gad godt begge. Gad godt alt muligt. Da jeg for mange år siden kiggede forbi Mantua, tænkte jeg, at her skulle jeg da holde ferie engang. Gad også godt se mere af Sicilien, prøve Ischia, se Palladio-villaer i Vicenca, tage kørekort og trille rundt til alle mulige små byer, som man ellers aldrig får set. Spare sammen af de penge, jeg ikke har, til noget luksusdaseferie på Cinque Terre. Alt det, man skal nå.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg kan undvære