København rimer ikke på lavtlønnet single med studiegæld

Kære skæbnearrangører, behøver vi at lægge årets erkendelse midt i julefrokosten?

Jeg tog til julefrokost.

Jeg klappede, da de præsenterede filmen. Årets gang i firmaet.

Jeg smilede og skålede og stivnede.

Jeg var med i den.

Jeg så det først ikke.

Jeg så en, der lignede.

Jeg så en dame, der lignede. Men hun var tyk.

Jeg så en dame, der lignede. Med mit tøj. Og med mit hår. Men hun var tyk.

Jeg så mig selv.

Jeg tog hjem.

img_7128-kirkega%cc%8ardsvej_1000Kirkegårdsvej

4 kommentarer

  • Terese

    Min nabo havde lagt et billede på sin blog fra en festival. Ude i siden gik en kvinde, som var godt i stand. Så slemt står det alligevel ikke til, selvom jeg har taget lidt for meget på under graviditeten, tænkte jeg. Så kiggede jeg nærmere på tøjet. På tasken. På håret. Det VAR mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hæsligt! Jeg er så fremmedgjort over for den store krop, at jeg slet ikke ved, hvem jeg er mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Det er slet ikke moderne at være ked af at være tyk. Du kunne komme til at fatshame nogle, som synes, at det fandengalemig er HELT OKAY at være det, og at os, der ikke synes, det klæder nogen (incl. os selv) at slæbe rundt på adskillige kilos dødvægt i form af fedt, er dumme og onde. Sig til din store, blævrende krop: Du er okay og jeg er okay, og du vil være parat til at gå ud i dit liv med fornyet energi i krop og sjæl! Numen sas.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ved godt, jeg er umoderne, men jeg bliver aldrig gode venner med de mange kilo, jeg tog på, da jeg holdt op med at ryge. Når det er sagt, synes jeg sagtens tykhed kan klæde folk. Altså andre folk end mig. MINE deller skal dø.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

København rimer ikke på lavtlønnet single med studiegæld