Jeg sværger

Glade mennesker er irriterende. I get it. Men unge mænd, som i flok forfølger studentervogne, for øjnene af mig i indre København, og med alt kraft kyler medbragt skyts efter nye huer og skrålende glæde, er nogle fucking røvhuller.

Njalsgade

Livløs

Træt og tom.

Hvis vi siger, det er en midlertidig jobstartstilstand.

Resultatet af navne, der skal huskes, jargoner, der skal afkodes, strukturer, der skal gennemskues, roller, der skal fattes, beslutninger, der skal godkendes, talenter, der skal bevises.

Ikke default, depression eller alderdom.

Og det siger vi.

Hvornår går det så over?

Øresundsvej

Charter

Vi havde jo håbet på lidt bedre vejr.

Det havde vi.

Nå du gider godt at drikke kaffen?

Ja stærk er den jo ikke.

Altså den dreng.

Sådan skriger han hele tiden.

Det er da underligt, at forældrene ikke tysser på ham.

Tænk, at man skal helt ned i byen for at hæve kontanter.

Dårlig service.

Gad vide, hvorfor vi kun har fået udleveret små håndklæder.

Mange af de andre har fået store badehåndklæder.

Vi betalte da ellers rigeligt for vores lejlighed.

Sig mig larmer det også om natten fra din swimmingpool?

Hvis folk bare ville lade være med at ryge.

Vi andre skal faktisk også være her.

Kan du heller ikke komme på internettet?

Der stod ellers, at der var internet.

Det stod der altså.

Så du vejrudsigten?

De sparer godt nok på grøntsagerne hvad.

Er det ikke utroligt, hvor langsom hende receptionisten er.

Bliver hun nogensinde færdig.

Engelsk er sørme ikke hendes spidskompetence.

Hørte du om dem, der kom hjem til en åben dør?

Ja stuepigerne går åbenbart ikke op i sikkerhed.

Hvad ville forsikringen sige.

Man får godt nok mange myggestik hernede.

Havde du kigget på vejrudsigten? Det ser skidt ud.

 

 

 

 

 

 

Væk

Den altanudsigt, man drømmer om derhjemme ved bestil-knappen. Turkis vand. Grønne træer. Stilhed. Bare en båd, der af og til futter forbi.

Jeg har den.

Til gengæld gør vi det ikke så meget i wi-fi.