Endelig er det her! O Brothers store visdomsarkiv:

(Hvis du vil vide mere om O Brother, kan du fx læse denne historie)

———————— 2013 ———————————————————

Det er ok at græde, når Goose dør.

Når jeg vil forkæle mig selv, tager jeg handicaptoilettet.

Let’s face it. Du håber, ham der skal skifte dit gulv taler jysk.

Kærlighed er ærlighed. Stavet med K.

Let’s face it. Du håber, ham der skal lægge dine bukser op taler sjællandsk.

Hvor sødt. Du tror, vi læser i læseferien.

At andre har sagt det først betyder ikke, de har sagt det bedst.

Følg aldrig strømmen blindt – undtagen i IKEA.

Vi kan godt have en samtale uden at blive friends.

Pæn håndskrift er en truet art. Greenpeace hvor er I?

Roser er røde, violer er blå. En kødædende plante spiser hendes bananfluer. Hvilken gave skal hun mon få?

‘Relativt’ er et relativt ligegyldigt ord. Brug et andet.

Dyrk sikker iPhone. Brug skin.

Ægte fuckfinger slår falsk smil

Du vil ikke låne. Du vil stjæle 2 minutter af min tid.

Jeg er ikke racist. Men spar mig for chokolade i den trefarvede.

Den virkelige hemmelighed bag flad mave? (Trommehvirvel) … Motion.

Kære kamikazeinsekt, find en anden mund at dø i!

Glem Hamlet. Største tragiske helt er den første pandekage. Dømt til at brænde for sine efterfølgere.

Pixel er det nye atom.

3 menneskeår = 21 hundeår = 75 computerår

PowerPoint er Satans værk.

Ingen højresvingsulykker i Føtex, så af med hjelmen æggehoved!

Adolf. Macintosh. Britt. Navnene der forsvandt.

Vis mig en tæppehandler uden evigt ophørsudsalg, og jeg skal vise dig en luftspejling.

Blufærdighedshykler! Undertøj og bikini er det samme.

Hvad skal der dog blive af høje kvinder og lave mænd?

Hold nu kæft! Det er dig, ikke pirater og blu-ray, der dræber biograferne.

Pust i den panfløjte, og jeg er skredet.

Hæng de julegardiner op, og jeg er skredet.

Røb slutningen, og jeg er skredet.

Der findes intet mere skræmmende end et barn med en haveslange.

Opfind bruseren, der kan indstille behagelig temperatur. I min verden findes den ikke.

Du har ikke betalt endnu. Altså behøver jeg ikke passe på din indkøbsvogn.

Jeg gider hverken høre om bedler, antombomber eller hongklæder, for de findes ikke.

Tyveknægte nu til dags er for slappe. Ingen stjæler guldbarrer mere.

Sig denimbuks en gang til, og jeg er skredet.

En god julegave er en dyr julegave

Hvidt undertøj er engangsundertøj.

Nej, jeg gider ikke slå mig til ro. Skal jeg slå dig til ro?

Ejendomsmæglere. Seriøst. Stop nu med at shoppe i den samme tøjbutik.

Blachmann lytter og lytter, men finder aldrig kammertonen

Står der Sunny Beach på billetten, be’r du selv om det.

Reply i dag. Du gør det ikke i morgen.

Nej, Keira Knightley er ikke hot.

Nej, jeg gider ikke oprette brugerprofil nr. 153

’Vi lever altså i 2012’ er ikke et argument.

Alle dine vægge er hvide, og du ved ikke hvorfor.

De gemmer sig bag lag på lag og tvinger dig til at tude. Hvornår lærer du, at løg ikke vil spises?

Dine børn hedder Freja og Noah, og du ved ikke hvorfor.

Gør det mærkelige. Det er det, du husker.

5.000.000.000 gigabyte frit internet, og du besøger de 5 samme sider hver dag.

Det er en computer, ikke en Mac. En telefon, ikke en iPhone. En MP3-afspiller, ikke en iPod. Sprog uden reklamer tak.

Grøntsager i juice. Frugt i køleskab. Det er forkert, og du ved det.

Du kommer ikke ud af flyet, før døren åbner. Sæt dig ned!

Gå aldrig ned på køkkenknive.

Verden ville være et bedre sted, hvis alle hentede hinanden i lufthavnen.

Køb blækpatron eller smid printeren ud.

DR har en trojansk hest. Som hedder Blachman.

Jo! Der findes dumme spørgsmål.

Det er lettere at blæse og have mel i munden end at nyse med havregryn.

Du kan selv indeholde spor af nødder.

Nej tak til nips.

En hotdog er for lidt. To er for meget.

En dårlig tryllekunstner er pinlig for ALLE

Få en musiksmag instruktør! Spinning er kedeligt nok i forvejen.

Kontanter er udgået. Giv tiggeren en dankortterminal.

FØRST afstigning. SÅ påstigning. Hvad er det, du ikke forstår?

Æggesnapsen forsvandt.

Fedtfattig. Parabenfri. Neutral. Og pissekedelig.

Fædrene forsvandt.

Oasis. Lyt igen. Det holder stadig.

Perfekt er usexet. Vær sexet!

Du tager øresneglen ud, når du ikke snakker med nogen. Så enkelt er det.

Et stykke moderkage? Nej tak, forbyd ordet!

Bestil den Breezer, og jeg er skredet.

Gaga kommer til Parken! Og hvad så?

Står det på en T-shirt, skal du ikke sige det mere.

Tlf. og e-mail fylder ikke det samme. Tag dig sammen blanket!

Hej PrinsesseTøz1989, du bliver ikke “blondine” af at farve håret hvidt.

Grænsen er fin mellem duft af mand og stank af sur klud.

En tør kuglepen er en død kuglepen. Læg den ikke tilbage!

Makeup i fitnesscenteret. Hvorfor?

Kan et barn tælle til dit password, er du selv ude om det.

Hvad siger du til, jeg barberer min frisure af og tegner den op igen? Jamen, hvad skal jeg så sige til dine øjenbryn?

CityVille. FarmVille. PetVille. MafiaVille. CirkusVille. HelvedesVille. FuckAfVille!

Sport eller grøntsag. Squash er kommet for at blive.

Ikke skjult kamera nej. Jeg kan bare ikke li’ sushi.

Smuudi, nej tak. Smoothie, ja tak.

Græsset er altid… fyldt med hundelort på den anden side af hækken.

Au pair. Vend om.

Kære hoteller. High-speed i går er pisse-slow-speed i dag. Opdater jeres flyer eller netforbindelse!

Melodrama, musical, teater, dokumentar, komedie, gyser, disaster, porno. Der er et mønster i Triers galskab.

Frimurere, kom nu ud af skabet.

Ser jeg træt ud?…OG?

Mystisk. Jeg binder mig, når jeg frier.

Y2K, SARS, dræberbier. Når ulven kommer, tror vi jer ikke.

Aalborg Karneval er dekadence i reneste form.

Kære meteorolog. Synes du selv, du er sjov, når du giver mig solbriller på? Hilsen solen.

Fuck hardback. Bøger skal være slidte.

Kigger jeg væk, vil jeg ikke tegne abonnement. Så fat det dog!

Hvorfor spørge, når du ikke kan tåle svaret?

Sæt Groban på, og jeg er skredet.

Visdomsord er for amarOrama, hvad slowmotion var for Baywatch (Tillykke Pille).

Patchwork. Hvorfor?

4,5 milliarder års evolution, og vi mangler stadig et ord for, når man ikke er tørstig mere.

Dylan skal læses, ikke høres.

Jeg vil se alt, men jeg vil aldrig have set alt.

Kig i kælder, kig på loft. Smid halvdelen ud. Du får aldrig brug for det.

Du bliver ikke den første og heller ikke den sidste. Så bare slap af.

Helt ærligt. Sagde hun nu også det i går?

Nye kærester, husk I har max 30 dage til at vise hinanden jeres dårlige vaner.

Sundt slik, alkoholfri øl, tofusteak. Find 3 fejl.

Livet er for kort til Harboe.

Vandrende pinde. Helt ærligt, I bidrager jo ikke med en skid.

Hvorfor fødes drenge som drenge og piger som små prinsesser?

Ingen uddannelse? Intet CV? Bliv coach.

Lær at gabe med lukket mund. Du får brug for det.

Husk, det vigtigste er IKKE, det skal være sjovt.

Hvor flyttede alle københavnerne hen?

Tænd de duftlys, og jeg er smuttet.

Den perfekte kammerjunker er endnu ikke opfundet.

Er du til Jack White eller Black? Du kan ikke være begge dele.

Hundehvalpe er sødere end babyer.

Ud af skabet. Computerspil er ikke tabu mere.

‘Fyr den max af’ er ikke en sætning.

Hvor er kvindekampen, når syltetøjsglasset skal åbnes?

Lommetørklædet forsvandt.

Brian blev gift, og Singleliv bliver aldrig det samme igen.

Truckerkammerater på motorvejen. Kærester på cykelstien. Barnevognsmødre på fortovet. Lad os komme forbi!

Giv mig dato, måned, år eller klokkeslæt. Uge 37 siger mig ikke en skid.

Kære frugtracister. Døm mig på det indre. Ikke det ydre. hilsen appelsinen.

Ægteskab er et 50/50 bet, og du ved det.

Lille hat og overskæg. Slap nu af med det hipsterpis.

Reptilmesse i Rødovrehallen. Godt sted at møde singler eller skyde sig selv.

Hvis du håber på feber, er det på tide at skifte job.

Svindlere og smagløst luksuspis. God tur til Dubai.

Du er kriminel. Siger tante Trafik og onkel Ophavsret. Fætter Licens giver dem ret.

Dine instinkter har 200.000 års erfaring. Stol på dem.

Fjern tasken fra det tomme sæde, så jeg kan sidde.

Stol ikke på en gøgler.

Hvorfor ender byturen aldrig med en strimmel pasfotos mere?

Nej til alkohol er det største tabu næst efter incest.

Tænk over, at pizzamanden giver dig penge tilbage med de samme hænder, han lavede pizza med.

Thumbs up. Det eneste fra firserne, der burde have fået revival.

Slap nu af kvinder. Mænd dør først.

Hvorfor siger folk på film aldrig farvel i telefonen?

Toilettet er det sidste rigtige fristed.

Så fedt var det heller ikke at være teenager.

Kun en syg person kan inspirere til udtrykket: ikke 5 potter pis værd.

Kun 28 dage? Stram dog op februar!

Sex er overvurderet. Hvid chokolade undervurderet.

Hav ikke ondt af kæmper eller dværge. De ynker dig i skoudsalget.

Hvis du har mere end fire ben, er du ulækker og skal slås ihjel. Accepter det.

Sover du? Er pr. definition et ondskabsfuldt spørgsmål.

Blokfløjten bliver aldrig et accepteret instrument.

Det eneste, der er mere uhyggeligt end klovne og dukker er klovnedukker.

Der er ikke noget værre end at pakke. Og ikke noget bedre end at pakke ud.

Oh du fattige musiker. Skriv en sang i spinning-tempo.

Fodgænger fat mod. Tag feltet tilbage!

Hvordan kan det være, rustfrit stål ALTID ruster?

Bare rolig. Alle prutter. Hver dag.

Vink bare, men IC3 lukker kun den vandrette håndflade ind i kupéen.

Beregn 10 x nej for hvert ja.

Cykler du med åben mund, beder du selv om det.

Din kæreste lyver. Brug vægten.

Stavgænger, du er den eneste, der tror på det.

Gud skabte mennesket. Mennesket skabte cola.

Jeg går på icebar, når helvede fryser til.

Spørg mig til eksamen, og jeg hader dig. Spørg mig i Trivial, og jeg elsker dig.

Babysprog er for babyer. Jeg gentager. Kun for babyer.

Seniorborger. Tøj findes i farver.

Der findes medicin, og der findes pinlig medicin. Så lad være med at glo i mit toiletskab.

Historien har altid 2 sider. Gider ikke høre nogen af dem, hvis I skal skilles.

Tykke USB-stick, det er grimt ikke at lade andre komme til.

Disney opdrager dine børn. Ikke dig.

Du “har læst at”, og alle folk tror dig.

Jo stejlere nedtur – jo bedre musik, Britney!

En forladt taske før: Hov, nogen har glemt noget. En forladt taske i dag: Løøøb!

Løgneriske sennep, hvad er din ÆGTE udløbsdato?

Fri i en flash mob, og svaret er nej.

Du skærer dig på den sløve kniv. Den skarpe smutter ikke.

Hvorfor fortæller ingen vittigheder mere?

Rør den repeat-knap, og jeg er skredet.

Fosteret kan ikke untagge. Giv barnet lidt privatliv.

Hipster, du er mainstream.

Julemand. Politiker. Sommer. Jeg tror ikke på nogen af jer.

Bunkebryllup. Jeg brækker mig.

Ingen wi-fi? Har du heller ikke rindende vand?

Hellere en rotte, der ligner en hund, end en hund, der ligner en rotte.

Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, må du hellere ringe til Fødevarestyrelsen.

Svært at tage dig seriøst gurkemeje, når du ikke smager af noget.

Spil “Für Elise” på det klaver, og jeg er skredet.

Siden hvornår starter en blind date med “fotosjuut”?

Skriv ned, hvad vi arver og undgå slagsmål til din begravelse.

Står det skrevet med korssting, er det sandt.

Rigtige mænd vogter ikke over efternavnet.

Alt forgår. Undtagen Guds nåde. Og håndklæder.

Du kan blive, hvad du vil. Kun fantasien, held, netværk, timing, formue, land, opvækst, alder, helbred, køn og udseende sætter grænser.

Jeg har smartphone, altså er jeg.

Ny og forbedret formel. Hvorfor sælger I så stadig den gamle?

Bed mig oprette en bruger, og jeg er skredet.

Står der “jobsøgningskursus” på CV’et, er du selv ude om det.

Pinjekerne, jeg håber, du er lavet af guld.

Hvis jeg er praktikant, hvorfor føler jeg mig så skide upraktisk?

Hvorfor gå, før rulleteksterne begynder, når du klapper hænderne til blods ved tæppefald?

Kære lufthavn, hvorfor kan jeg vinde en Ferrari, men ikke låne en stikkontakt?

Kære passager. Du kommer ikke ind, før jeg kommer ud. Så enkelt er det.

Husk, det er røven, der tæller.

Voksne mand med nissehue. Forlad Føtex og genovervej dit liv.

Nej, du får ikke en iPad, før du kan gå.

Kære børnefamilie. Stik mig en toiletnøgle, eller jeg er skredet.

———————— 2013 —————————————————————————

Jeg hader McDonalds 364 dage om året.

Kære Politiken & co. Reklamer må kun larme, hvis jeg KLIKKER på dem.

Kære rejsende. Man må faktisk gerne GÅ på det rullende fortov.

Jamen, jeg vil gerne ligge i ske. Den dag du amputerer min arm.

Kære facebook-spammer. Skal vi høre om dit 12-tal, skal vi også høre om dit 02-tal.

Kære brætspiller. Host op med timeglas, eller jeg er skredet.

Hvorfor ikke nervøs velour på bordet? spørger du. Fordi vi ikke bor på et bordel, svarer jeg.

DR, Blachman og DK. Læg talentmarken brak.

Lee. Willis. Springsteen. Wayne. Forælder, kald trygt dit barn for Bruce.

Én firsersang, og festen er afsporet.

Pas på kæreste. Står valget mellem dig og hvidløg, er du dårligt stillet.

Vil du se din skruetrækker igen? Så lån den ikke ud til børnefamilien.

Er invitationen i Comic Sans, kan vi desværre ikke komme.

Hellere dårlig mad end mad, der ikke kan blive dårlig.

En mands død, en anden mands brugernavn.

Kærligheden er ren, men ikke vielsesringen. Vask den!

Det sidste slik i skålen er det slik, du ikke køber næste gang.

Du kan have mange bolde i luften? Så søg job i et cirkus.

Ufrugtbare druer er nu bedst.

Kære Anne Linnet. Syng eller hold kæft.

Undervurder aldrig, hvad rent sengetøj gør for dit humør.

Kære Java. Dine opdateringer er mine nedture.

Sluk for Blachmans mikrofon, og jeg er skredet.

En time i skammekrogen blev til 5 minutter uden Disney Sjov.

Jeg hilser omkring mig, når omkring mig har mødt den, der hilser.

Gå tilbage i bussen, eller dø under bussen. Dit valg.

Kære vejrudsigt. Giv mig et H, eller jeg skrider ad H til.

Hvorfor bruge brækjern, når man bare kan sige “reklamer”?

Bryan Adams. Guilty pleasure, men mest pleasure.

Køb dine egne cigaretter.

Du er voksen, når du længes efter at være barn.

Pitch en app mere, og jeg er skredet.

Rejer er havets kakerlakker.

Døde fluer i vindueskarmen. Endelig.

Rige svin eller klamme svin, din thai-adresse rager mig.

Afrejse er bedst i regnvejr.

Du var bange for dine forældre, og nu er du bange for dine børn.

Høj. Mørk. Mystisk. Din type er stenen fra Rumrejsen år 2001?

Skype er nemt. At afslutte gratis samtale med mor mindre nemt.

Styrken er at kende svagheden.

Med! Altid MED bacon.

Der er ikke noget så uhipt som at være hip.

Gulerod skal spises, ikke drikkes.

Aha-oplevelse = hjerneorgasme.

Dit barn må ikke dø, men du må godt? På med cykelhjelmen!

Mænd er ikke tabere. Vi slog 50 millioner andre sædceller på målstregen.

Det eneste værre end mad, der kommer irriterende sent, er mad, der kommer mistænkelig tidligt.

Jeg vil leve som hulemand. Lige til jeg skal på toilettet.

Google search killed the radio quiz.

Svedlugt. Parfumestank. Same shit.

EDB?

Jo mere det skinner, jo mindre er det værd.

Drop macho, og vær en mand.

Jo længere titel, jo lavere løn.

Citronskiven er pynt. Giv mig båden.

Jyder køber ikke. De bytter.

Magisterbladet ryger ud med reklamerne.

Dobbelt så lang tid + dobbelt så mange penge + uoverskueligt svineri = realistisk håndværkertilbud.

Brugt tandstik, smid ud. Brugt tændstik, smid ud. Forstår du?

Spørg ikke barnet, SIG til barnet. Ellers er du selv ude om det.

Kan du ikke se prisen, vil du ikke vide prisen.

Miley Cyrus sextape om 3… 2… 1…

Der findes to slags mennesker: De der tror, der findes to slags mennesker, og så alle os andre.

Uanmeldt besøg forsvandt.

Skjult albumtrack forsvandt.

Ven eller kollega? Sig op og få sandheden.

Du har højt stofskifte, og jeg hader dig.

Tag din mobilsamtale væk fra spisebordet eller dø.

Gruppearbejde = 98% gruppe + 2% arbejde.

Skifter sofaen farve, når du støvsuger, burde du støvsuge lidt oftere.

God gangstertøjstil findes kun på film.

———————— 2014 ———————————————————

364 dage om året hader du overfladiske tillykker på Facebook.

Den IT-ansvarlige bør altid være din ven.

Raw Food. Jeg er skredet.

Fredagsøl, lørdagskylling, søndagslur, i dag.

Lav det altid selv. Bortset fra pasta.

“Altså ikke for noget” er altid for noget.

Traktortræk. Jeg er skredet.

Tror du på menneskeheden? Tro om i Politikens kommentarfelt.

Jeg er stor fan af venners kunst – i venners hjem.

Helt ærligt, ingen er ærlige.

‘Klik her’, og du er selv ude om det.

Kundeservicekøen er lige så lang, som salgskøen er kort.

Utydelig musik er ugyldig musik. Skru op eller sluk.

Fast, åbent eller intet forhold. Pause er en løgn.

Hvide sko, og du er selv ude om det.

One size fits no one.

Kan issen anes, skal håret fjernes.

Din unikke tatovering er ordinær.

Spør’ før du rør’. Hilsen mennesket i maven.

Du skal græde over spildt øl.

Vores læger redder dig. Vores mad slår dig ihjel. Hilsen hospitalet.

Offentligt toilet uden knage er at pisse på folk.

Smag, før du køber raw food!

Siger du smøger, stopper du aldrig.

Shut up Siri.

“Jeg er en kreativ person”, sagde ingen kreativ person nogensinde.

Ingen vase fortjener dine plastikblomster.

Tinder lyver. Vis mig dit pasfoto.

Hjørnesofa eller stil? Du kan ikke få begge dele.

———————— 2015 ———————————————————

Fat stativet. Fuck blitzen.

At købe julepynt i januar er sund fornuft. At købe julepynt i januar er syg fornuft.

Jeg er “helt fantastisk” på Sjælland og “stille og rolig” i Jylland.

Prisfald = prisfald. Prisændring = prisstigning.

Skriv testamente, eller lev evigt. Vi gider ikke slås.

Alle klapper eller ingen klapper. Slut.

Citronskive i glasset. Citronbåd på tallerkenen. Aldrig omvendt. Fat det.

Film for hele familien har aldrig været for hele familien.

Kun fisk spiser nok fisk.

Du sagde farvel for evigt til Facebook, og nu er du der igen.

Få gæster, eller dø i rod.

Fuck lønforhøjelse, giv mig en god chef.

“Deltager” betyder “deltager måske”. “Deltager måske” betyder “deltager ikke”.

Tis, vask hænder, tag i håndtaget, og gå ud med tis på hænderne.

Latterkursus? Latterligt.

———————— 2016 ———————————————————

Alle jeres medarbejdere er i øjeblikket optaget. Ansæt venligst.

Ja du har slettet Tinder i dag, og du geninstallerer Tinder i morgen.

Nej tak, jeg vil ikke bruge 15 minutter af min tid på at deltage i din 2 minutters brugerundersøgelse.

Går det ikke i opvaskemaskinen, går det ikke.

Fuck den praktiserende, og giv mig specialisten.

Lyssensoren skal være på toilettet. Ikke ude ved håndvasken!

Nej, dit barn har ikke lavet pølser. Jeg spiser pølser.

Smid 90% af legetøjet ud. Børnene opdager det ikke.

Nej, du kan ikke aflyse på dagen, når jeg har børnefri motherfucker!

Fuck fyrfadsstagen. Giv mig en firmagave, der lyser op i barskabet.

Hvis man mener “jeg”, skal man sige “jeg”.

“Med al respekt” indleder et respektløst udsagn.

Venter på algoritmen, som fjerner jeres algoritmer.

Keep calm og ignorer alle keep calm-slogans.

Indtal en besked efter klartonen, hvis du har noget på hjerte, jeg aldrig skal høre. Tak.

Hvis du ikke kan grine af dig selv, skal jeg nok gøre det for dig.

Tid er penge, men penge kommer ikke i nærheden af tid.

Hvad du får i julegave? Se reklamen, der forfølger mig på internettet.

Slimfit forpligter.

# > @

HR er ansøgningernes kirkegård.

Fake news dræbte aprilsnarren.

Jeg er glad > :-)

Kødfri dag = sulten dag.

Jack White > Jack Black

 

Kærlig hilsen