Og hvor har I lagt mit pas?

Hvem kan forresten fortælle, hvad jeg skal se, smage, høre og gøre i Bologna? Eller udenfor Bologna? Efter 5 dage tager Actionbror & co. nordpå, og jeg ved ikke, om jeg skal blive hængende eller skal videre. Måske til noget Venedig Biennale. Måske til noget kyst og luft. Måske til noget andet spændende billigt.

Nogen, der synes noget? Nogen, der kender det hyggelige hotel for fattigrøve? Den lille badeby, hvor jeg kan sidde og glo? Den fantastiske udstilling, jeg ikke må gå glip af? Kvarteret, jeg er nødt til at fotografere? Noget?

For det er vel ikke meningen, jeg selv skal planlægge min ferie?

img_8573-amager-helgoland_1000Amager Helgoland

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

3 pile Køb og støt bloggen

Svømmehalssituation

Mand på gaden smiler intenst til mig.

Mand bliver ignoreret. Fordi mænd.

Mand råber: “Nå tak for det. Det var sørme venligt af dig!”, da han får døren i hovedet bag mig.

Mand får undskyldninger. Jeg vidste jo ikke, han også skulle ind i svømmehallen.

Mand glæder sig til at komme i vandet. “Så skal vi til det igen”.

Mand smiler. “Det var hårdt sidste gang”.

Mand bliver spurgt, om vi egentlig går på hold sammen? På vores lillebitte svømmehold, hvor vi tit kun er 4 personer?

Mand svarer ja. “Ja, vi er da på hold sammen.”

Mand får at vide, jeg har meget svært ved at genkende folk, der har tøj på.

Eller. At det er bare fordi, han ikke er nøgen. Så ved jeg ikke, hvem han er.

Altså ikke nøgen!

Men han har jo tøj på.

Eller.

Fx på Helgoland. Dér er vi nøgne.

Så jeg kan ikke kende ham.

Eller nej.

Men det ville være nemmere, hvis han smed tøjet.

Og derfor ved jeg ikke, at vi går på svømmehold sammen. Ok?

Mand glæder sig som sagt til at komme i vandet.

Mand skynder sig.

img_2604-amager-strandpark_1000Amager Strandpark

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Older posts