Læserne fortæller: Angstgakkeren

Dagens gakker vil gerne minde dig om, at nej, det bliver ikke bedre i morgen, nej han forandrer sig ikke, nej han elsker dig ikke, nej du har ikke fortjent det, nej du beskytter ikke dine børn, nej det er ikke bedre end at være alene, nej du kan ikke hjælpe ham, nej der er overhovedet ingen grund til at spilde dit liv på ham. Nej, bare nej.

Glædelig 8. marts. Den perfekte dag at skride.

Og tak til en anonym læser for at fortælle historien og for at slippe væk.


Okay okay. Fra jeg læste den første gakkerhistorie hos amarOrama, vidste jeg, jeg havde min egen gakker. Faktisk har jeg flere, det startede med min mor, og det er en helt anden slags historie. Men den gakker, jeg vil dele med jer, er den gakker, jeg fik børn med. Oooh yes.

Vi kendte hinanden fra folkeskolen, og en dag slog lynet ned, og 3 måneder efter var jeg gravid. Vi skulle da beholde barnet. Vi lever da vores liv baglæns. Vi oplever verden med vores barn. Jeg var verdens mest vidunderlige menneske. Der lå digte på min hovedpude om morgenen, og digte om aftenen, der var musik der blev kreeret. Der var øjeblikke, der strakte sig ud over døgn. Der var blikke, der blev sjæle. Ordløse historier om evig brændende kærlighed. Vi skulle beholde barnet.

Og så kom angsten. Hans angst. Og så startede spillet om at holde mig væk, når det hele angstede til inden i ham. Første gang han forlod mig, var jeg højgravid. Anden gang var vores barn 1 måned. Der blev jeg smidt på porten fra min egen lejlighed med min nyfødte. Måtte flytte hjem til min mor, som jeg ellers var flygtet fra siden jeg var stor teenager. Efter 14 dage måtte jeg komme hjem igen. Min mælk forsvandt. 2 måneder efter smed han mig ud igen. 3. gang sagde jeg, at han måtte tage væk. Det var for hårdt at blive smidt på gaden med baby. Men jeg ønskede heller ikke, han skulle forlade mig. Vi sloges. Jeg var desperat. Skulle bare elske ham nok til, at han kunne elske tilbage. Jeg havde jo set hans sjæl. Og han havde da set min? Han forlod mig og kom tilbage. Forlod mig og kom tilbage. Indtil babyen var 3 år, og han ville have ny baby. Så skulle vi også have mere plads. Han havde været i terapi. Forstod ting langt om længe. Vi købte lejlighed. Skulle gennemrenovere og etablere. Vi underskrev kontrakter. Så forlod han os. Jeg renoverede og etablerede og fodrede og læste historier, indtil han kom tilbage og lavede en ny baby med mig.

Så kom dagen, hvor jeg sad og ammede, og han satte sig ved siden af mig og fortalte, at hvis ikke jeg flyttede ud, ville han gøre mit liv til et helvede, indtil jeg var væk fra vores lejlighed. Børnene? De kunne da bare blive, det var ikke dem han afskyede.

Så jeg forlod lejligheden og gik rundt på gaden. Dag ud og dag ind. Hentede fra børnehave. Sang, at det er sejt at være lille med storebror i cykelstol. Gik rundt på gaden med barnevognen. Når far kom hjem fra arbejde, gik rundt på gaden. Først når han gik i seng kl. 22 sharp, kunne jeg låse mig ind og sove. Det skete han tog mig, når jeg var faldet i søvn. Jeg var ødelagt. Husker ikke meget. Jeg døde. Døde og døde og døde. Indtil jeg fandt en lejlighed. Eller. Lejligheden fandt mig. Stor. Lys. Jeg flyttede med børnene. På et øjeblik var jeg væk og begyndte langsomt at blive levende igen. En dag levede jeg, og han ville have mig tilbage. Have os tilbage. Være familie igen. Men jeg var i gang med at blive klogere. Og jeg var i gang med at blive stærk. Så han fandt en anden kvinde at gifte sig med og lave sit 3. barn med. Og de hadede mig før, og de hadede mig efter. Jeg var gakkeren. Heksen fra helvede. Og mine børn skulle for alt i verden have det at vide. Hvor højt de hadede mig. Hvor. Højt. De hadede mig. Og jeg døde, næsten. I dag er jeg klogere og i gang med at hjælpe mine børn til at blive stærke.

Flere gakkere i Gakkoteket.

img_6891-amager-strandpark_1000Amager Strandpark

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Læserne fortæller: Taxagakkeren

Dagens gakker har som alle andre gakkere en sindssyg ekskæreste, og det er synd. Meget meget synd. Men dagens gakker har også hundelort liggende i hele huset, og det er sygt. Meget meget sygt gakker!

Tak til en anonym læser for at fortælle historien om Taxagakkeren.


Min gakker spøger stadig. Der er gået 7 år, kommet mand og børn siden, men han ligger i baghovedet. Jeg kan høre ham kommentere på måder jeg bevæger mig på, det jeg siger. Og nogle af tingene savner jeg. For han var verdens mest charmerende mand.

Jeg var 23 og havde oprettet en profil på en datingside, fordi jeg var flyttet til en ny by og ærlig talt trængte til at komme ud af den kedelige (og sexløse) rutine. Han fangede mig fra første ord. Man kunne mærke glimtet i hans øjne og humoren i hans sind. Mange måneder senere gik det op for mig, at han blot spejlede min egen måde at formulere mig på.

Trods intentionen, at møde nogen i min nye by, viste det sig, at han boede i den anden ende af landet, men det var ikke noget problem. Han ville med glæde tage turen over for at møde mig. Ingen forpligtelser. Jeg havde sommerfugle i maven hele ugen. Sms’erne fløj imellem os, og jeg var udmærket klar over, at det skulle gå meget galt, hvis ikke han endte med at tilbringe natten hos mig i stedet for at køre hjem.

Vi klikkede lige så godt i virkeligheden som på tekst. Han fik mig til at føle mig som den mest fantastiske kvinde. Jeg var sexet, fræk, klog, vidunderlig og lækker i hans øjne. Han fik mig til at svømme helt væk, og han endte med at blive hos mig i 3 dage. Tiden fløj, og jeg fløj med.

Da han satte sig ind i bilen, splintredes mit hjerte. Jeg havde ikke haft det sådan siden de første teenageforelskelser, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Få minutter senere ringede han. Ville jeg komme hjem til ham weekenden efter? Han skulle nok arrangere transport. Med hver en fiber i min krop skreg jeg JA. Tænk, jeg kun skulle undvære ham i 4 dage!

Ugen blev brugt på frisør, indkøb af frækt undertøj og lignende forberedelser. Fredag hoppede jeg på toget og var klar. Klar til ham og klar til os. Jeg nåede at sidde i 20 minutter, så ringede han. Hans ekskæreste var blevet syg, så han havde altså sin datter hele weekenden. Jeg havde intet hørt om en datter. Kunne slet ikke samle mig. Han sagde, jeg bare kunne komme alligevel, så jeg fortsatte turen. Forvirret og forundret gik jeg i gang med at undersøge alt om denne her eks og deres datter. Jeg tjekkede hans families facebook-profiler og fandt endelig et billede af hans søster med en lille pige. Det var 2 måneder gammelt, og pigen så nærmest nyfødt ud. Min hjerne lavede en fin historie om, at det jo nok var søsterens datter og ikke min gakkers.

Da han hentede mig på stationen, kunne jeg næsten ikke være i mig selv. Jeg var forvirret, vred men også forelsket. Blev mødt af et kæmpe kys, så intimt som havde han kendt mig i årevis. Jeg glemte alt om datteren, indtil han vendte sig om. I en barnevogn lå en lille fin pige.

På vej hjem fortalte han mig om den frygtelige eks. Hun havde forladt ham få uger efter, deres datter var blevet født. Hun havde aldrig elsket ham, ville bare have et barn. Fejlede sikkert alt muligt psykisk. Og hvis ikke han tog datteren, når eksen sagde det, så han hende nok aldrig igen. Så jeg kunne jo nok forstå, han måtte have sin datter denne weekend. Hun ville altid komme først. Og jeg var enig. Selvfølgelig kom datteren først, og jeg kunne jo bare tage hjem, hvis det blev for meget.

Vi ankom til et iskoldt hus. Han havde ikke været der, siden eksen skred. Der var KLAMT! Gammel mad, rod, døde blomster, støv og hundelort alle vegne. Jeg sendte ham ud at handle med datteren, mens jeg gjorde rent. Som en tornado klarede jeg hele underetagen, inden de var tilbage. Jeg placerede ham i sofaen, lavede flaske, fandt dyner, forberedte aftensmad og gik så op ovenpå i håb om at kunne arrangere noget, vi kunne sove i. Han spurgte ikke, om jeg ville hjælpe. Jeg gjorde det bare, og han fortalte mig hele tiden, hvor fantastisk jeg var, smuk, fræk, og så var jeg jo tydeligvis en bedre mor end hans eks.

Om aftenen var jeg smadret. Vi lagde os på sofaen, og lige idet mine øjne faldt i, begyndte hans hænder.
Jeg er for træt!
Jeg vil bare nusse dig lidt. Så sover du bedre! Du skal jo også have en belønning for dit hårde arbejde.

Ingen af os sov ret meget den nat. Hans berøringer fik lynene til at fare igennem min krop, og jeg kunne slet ikke stoppe mig selv. Han kunne få mig til ting, jeg aldrig ville have gjort, og jeg bemærkede ikke engang, vi overskred mine grænser.

Sådan gik weekenden. Jeg fik styr på hans hjem, han sad i sofaen og så tv og gav flaske, og når barnet sov, dyrkede vi sex.

I ugerne der fulgte, lukkede vi os mere og mere om hinanden. Han besøgte mig i weekenderne, jeg servicerede ham (på alle måder), og han fortalte mig hvor smuk, fræk, klog og dejlig jeg var. Jeg så kun veninder i hverdagene, og min familie blev sat på standby. Jeg havde ikke tid til både dem og ham. Det sørgede han for.

Endelig kom sommeren, og jeg flyttede nærmest ind hos ham i ferien. Dagene flød sammen, og jeg nød det. Der var ikke noget fast skema for, hvornår datteren var hos os. Eksen skrev, og han hentede. Af og til var jeg alene i huset, fx når han hjalp sin eks, fordi hun skulle flytte. De var jo fælles om datteren. På knap 2 måneder nåede hun at flytte 3 gange. Der var skimmelsvamp, der var for lidt plads, der var hunde, der døde, og en masse andre årsager til, at han var nødt til at bruge et par døgn på at hjælpe hende. For datterens skyld.

På trods af alt det mærkelige der foregik, var jeg lykkelig. Lige indtil en dag. Noget var forkert. Jeg kunne ikke sætte min finger på hvad, men han havde ændret sig. Vi fik sagt farvel, og jeg var overbevist om, at det var det. Jeg ville nok ikke se ham igen. Han var så kold, og jeg kunne knap få et kys, da han forlod mig på stationen.

På vej hjem i toget kom den første besked. “Stop dit studie og flyt herop”. Det var ikke en kommando, men heller ikke et kærligt ønske om at være sammen. I løbet af de næste uger blev han mere bestemt. Han ville ikke have, jeg boede så langt væk, han ville vide, hvad jeg foretog mig, han ville kende alle, jeg kendte. Under en forelæsning ringede han til mig 45 gange.

Først forsøgte jeg at tale ham til fornuft, fortalte ham, at han kunne stole på mig. At vi jo fortsat kunne ses i weekenderne. Han hørte ingenting. Fokuserede kun på, at jeg nok ikke kunne styre mig. Han havde jo flere gange set, hvor langt jeg var villig til at gå seksuelt med ham, så jeg kneppede nok alle mænd på mit studie.

Mine veninder forsøgte at få mig til at droppe kontakten, men i hans arme var jeg jo stadig verdens mest fantastiske kvinde. Jeg var overbevist om, at hans sande jeg var det, jeg så, når vi kun var os to.

Jeg tog fejl.

En onsdag fik jeg en besked fra ham, der tydeligvis var tiltænkt hans eks: Jeg glæder mig også til at være sammen med mine piger igen. Tak for i dag skat!

Min verden væltede. Det var ikke mig, der kneppede alle mænd, jeg så. Det var ham, der var sammen med sin eks! Jeg ringede til ham og sagde, at det var slut. Aldrig mere ville jeg se ham igen! Han græd. Han var jo kun sammen med hende, fordi han savnede mig. Fordi jeg boede så langt væk. Hun var ingenting sammenlignet med mig. Og 4 timer senere ringede han på min dør. Jeg vidste ikke, han ville komme, men var ikke overrasket. Som altid endte jeg i hans arme og han i min seng.
Min modstand smuldrede, når han kiggede på mig.

Næste dag sendte jeg ham hjem. Jeg havde fået verdens bedste veninde på studiet, og hun blev min klippe, der hjalp mig til at sige stop. Uger blev til måneder. Han ringede fortsat et utal af gange. Jeg kunne ikke blokere hans nummer, og telefonselskabet kunne kun hjælpe, hvis jeg meldte ham. Så det gjorde jeg, men der var ingen konkrete trusler. Så kan man jo ikke gøre noget, og der var ikke sket noget med mig. Så kan man i hvert fald slet ikke gøre noget. Han var jo bare ulykkeligt forelsket. Syntes jeg måske ikke, det var synd for ham? Samtalen med politiet bar ikke frugt. Nyt nummer. Ud af mit liv. Videre. VÆK!

Året efter blev jeg færdig med studiet og flyttede hjem. Jeg havde rystet det meste af hans gakkeri af mig. Han var ikke glemt, men den frygt, han havde efterladt i min krop, var mindsket. Jeg begyndte igen at se venner og familie og gik også i byen.
En sen nattetime skulle jeg hjem og valgte at tage en taxa. Og der sad han så. Som taxachauffør i MIN by!
Han fortalte mig, at han arbejdede hver nat i weekenderne i håb om, at jeg ville få brug for ham. Jeg kastede op. Ikke af alkohol, men af ren frygt! Jeg har ALDRIG været så bange, hverken før eller efter.

Han kørte mig hjem, gjorde mig intet, men sagde, at det ville han en dag. Vi ved begge, jeg er den eneste, der ved, hvordan din krop skal behandles. Så snart jeg var inde i min opgang, ringede jeg til politiet, men han blev ikke straffet for noget, for han havde intet ulovligt gjort.

Nogle måneder efter kontaktede hans søster mig. Han var blevet indlagt på psyk og havde brug for mig. Jeg blev væk. Hun kontaktede mig flere gange, fortalte om diagnoser. Nu får han medicin. Han er en helt anden! Du er den eneste, der kan give ham ro. Jeg holdt mig stadig væk. Borderline, sagde de. Psykopati tænkte jeg.

På magisk vis fandt jeg modet til at date igen og mødte mit livs kærlighed. Men jeg er stadig nødt til at spørge, hvad chaufføren hedder, når jeg bestiller en taxa. Og de gange, han er dukket op i diverse sociale netværks, bliver han blokeret. Han gakker stadig. Han har fundet på flere nye navne. For nogle år siden ringede han til min mand nytårsaften. Hvad vil du med sådan en ludertøs?
Det var sidste gang, vi hørte fra ham. Jeg håber aldrig, jeg hører fra ham igen!

Flere gakkere i Gakkoteket.

img_0357-amagerbrogade_1000Amagerbrogade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Older posts