Til nye gaklæsere

Til alle de læsere, der lige nu vælter ind fra Miriams Blok. Ja. Det er rigtigt, jeg mødte en psykopat på Tinder. Gakkeren. Historien om ham er lang og forvirrende og ligger i Gakkoteket sammen med alle de gakhistorier, som læserne senere sendte ind. Gakkeriet tog nemlig om sig, så meget, at jeg på et tidspunkt forsøgte at skabe det store forgakkede overblik. Måske et godt sted at starte, hvis du lige har åbnet døren til gakkeriet og har  svært ved at finde rundt. Og til jer, der sidder tilbage med spørgsmålet: Sladrede hun mon? Fik Gakkerens konen nogensinde sandheden at vide? Ja det gjorde hun. Først overvejede jeg, så sendte jeg et brev, og så fortalte jeg, hvad jeg havde skrevet. Og det var slutningen på den gakhistorie.

Men vi er altid klar til at gakke videre. Hvis du har en personlig gakhistorie, vi skal høre, må du meget gerne sende den til mig på mail.amarorama@gmail.com. Så anonymiserer jeg mennesker og steder og udgiver gakkeriet her på bloggen, for gakkere gider vi ikke, men gakhistorierne kan vi ikke få nok af. Faktisk sidder vi bare og venter på, at netop din gakker træder ind på scenen.

img_1798_2-tom-kristensens-vej-2013_1000Tom Kristensens Vej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Kvalme

Folk kan stadig finde på at spørge, om jeg er kommet mig over det med Gakkeren. Fx min veninde, som for en uge siden stod  i en proppet metro sammen med sin 11-årige datter, da Gakkeren kom ind. Gakkeren ja! Som ikke kender hende, men som hun kunne genkende fra tv og fra min telefon.

Han stillede sig over for hende og pegede på den store papfigur, som datteren havde i favnen. Et Disney-idol, der skulle hjem at have en hædersplads på værelset, og som lige nu vendte på hovedet, så kun benene stak op. De bare ben. “Hvad er det?”, spurgte Gakkeren. “Den er fræk.”

Fræk ja. For det er jo overhovedet ikke upassende at forsøge at smigre sig ind på fremmede damer i metroen ved at tænde på deres børns legetøj.

Til folk, veninder og alle andre dette måtte vedrøre. Er man kommet sig over noget, når tanken om at have rørt noget med andet end ildtænger giver brækfornemmelser? I så fald er svaret ja. Jeg er kommet mig over det med Gakkeren.

IMG_4901 Jenagade Husk mit navn_1000Jenagade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Hej Gakker

Nu er der ikke mere. Bare rolig.

Ja jeg ved, du læser med. Eller jeg tror, jeg ved, du læser med. At du følger din egen historie, som ender lige her.

Det har været mærkeligt at bagtale dig for åben skærm. At grine, gyse og pege fingre sammen med internettet. Nogle dage har jeg frydet mig. Andre dage har jeg ynket dig.

Gad vide, hvad du har. Om du har skammet dig? Haft ondt af mig? Angret? Jeg tror det ikke.

Jeg tror, du har gjort, som du plejer. Placeret mig i skolegården sammen med de andre, der ikke kunne lide dig. Dem der drillede dig og hånede dig og grinede af dit overbid. Som sagde, du var forkert. Og som selv er ude om det.

Måske også det nemmeste.

Men et eller andet sted i dit forgakkede sind, må du da vide, at du lyver. At jeg ikke har fortjent din gakkede behandling, og også bare står alene i skolegården med mit ballonhoved, uden at passe ind. Da Gakkeren kom, troede jeg, han var en, jeg kunne holde sammen med.

Det var han ikke.

Jeg fattede det nok først, da jeg skrev historien ned. Og den slutter her. Kan godt lide tanken om, at du læste med, men nu vil jeg bede dig om at lukke døren til amarOrama. Lade mig blogge videre alene. Gakkeren er færdig.

Nu er der ikke mere.

IMG_3783 Ørestads Boulevard_700Ørestads Boulevard

Historien om Gakkeren er slut, men startede her.

Det sagte

Hvad sagde jeg så til konen?

Det jeg sagde, sagde jeg faktisk i 2 breve. Lagde en kuvert i en kuvert. Babushka-modellen (Sandras smarte idé). I det første brev stod der: Hvis du, som Gakkeren siger, lever i et åbent ægteskab, er der ingen grund til at kigge i kuverten. I så fald indeholder den kun ligegyldigheder.

I det andet brev skrev jeg ganske kort, hvad der var foregået. At jeg mødte Gakkeren på Tinder sidste år og havde kontakt og sex med ham i 4-5 måneder. At jeg opdagede, han var gift og havde et barn. At han nægtede og nægtede, men til sidst indrømmede. At han påstod, de havde en aftale. At jeg stoppede det kort efter. At jeg ikke har kontaktet ham siden. At jeg ved, han jager både på Facebook og Twitter. At jeg beklagede, jeg sagde det så sent, men først måtte samle mod og have styr på mit motiv. At jeg sladrede, fordi jeg ville ønske, nogen engang havde sladret til mig.

Jeg skrev også, at jeg håbede, hun ikke kontaktede mig. Men at hun kunne finde mig, blokeret, i indstillingerne på sin egen Facebook-profil, hvis hun havde brug for flere informationer.

Det var det.

Intet navn. Ingen kvalmende detaljer.

Hvad sagde konen så til mig?

Hvis konen havde sagt noget til mig, kunne jeg ikke finde på at blogge om det. Hun har ikke selv skrevet sig ind i gakkerhistorien, og jeg har ingen ret til at udlevere hende. Kan dog afsløre, at jeg her, snart 3 uger efter, intet har hørt fra hende. Og at jeg er lettet og taknemmelig over hendes tavshed.

Så der lander vi. Midt i ingenting. Vi ved ikke, hvad hun vidste. Vi ved ikke, hvad hun sagde. Vi ved ikke, hvad hun gjorde. Vi ved ikke, hvor mange blokerede navne, hun fandt på sin Facebook-profil. Vi ved ikke, om hun hader mig og afskyr mig. Om hun ville ønske, hun aldrig havde hørt fra mig.

Dog temmelig svært at forestille sig.

For én ting ved jeg. Hun har været inde i sine indstillinger og åbne op. Hun har afblokeret mig på Facebook.

Bare et lillebitte tegn. Men jeg håber, og tror næsten, det er hendes måde at sige tak.

IMG_7939 Øresundskollegiet_700Øresundskollegiet, Dalslandsgade

 Mere amarOrama på Facebook og Twitter.

Older posts