Gammelt crap #31

Fra mail sendt til mine søskende i 2010, hvor jeg i sandhed var landet på Lorteøen:

Sex, drugs and rock’n’roll? Nej, den tid er forbi. Men modsat Actionbror drejer jeg gerne hovedet efter fremmede, smukke mennesker på gaden. Dem har vi bare ikke så mange af på Amager. I stedet vrimler det med fulderikker – fx damen jeg gav en opsang fra morgenstunden, fordi hun luftede sin lille ulækre rottehund foran min dør. Da jeg bad hende samle lorten op, var hendes snøvlende svar “Jamen, jeg veeed ikke, hvor jeg skal smide den heeen!?”

IMG_6749 New kid in town_1000Amagerbro?

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Gammelt crap #30

Fra mail til ekskæreste i 2010, hvor jeg fik arbejde og blev amagerkaner.

“Er flyttet ind i en lille, rar lejlighed på Amager. Kan cykle til arbejde på 20 minutter og er så småt ved at vænne mig til et liv med flere pligter og færre tv-serier.

Jobbet er meget specielt. Jeg har kun én kollega, og det ses gerne, at jeg bruger passiver og lange, indviklede sætningskonstruktioner.”

IMG_6744 Amagerbro_1000Amagerbro

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Gammelt crap #29

Fra mail til ekskæreste i 2010, hvor jeg muligvis var begyndt at tale med mig selv:

“I morgen kommer manden, der skal aflæse varme og sikkert tror, jeg er skizofren, når han ser lejligheden. Som sagt ingen møbler. Men til gengæld er væggene klistret til med hvide papirsduge, overtegnet med notater og lange lister med planer over hele mit liv. Og på stuegulvet ligger et kæmpe mindmap med ulæselige stikord. Jeg tror, det ligner noget fra en massemorders hemmelige gemakker.

Nej jeg ved det. Kunne se det i øjnene på låsesmeden, der lukkede mig ind i sidste måned.”

IMG_7643 Krimsvej_1000Krimsvej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Gammelt crap #28

Fra mail til en ven i 2010, hvor jeg blev omringet af følekvinder med følehistorier på jobsøgningskurset.

“Og når de blev fyret for 3. gang, var det selvfølgelig kun fordi, de havde deres værdier i orden og evnede at “holde fast i sig selv”.

Jep. I går følte jeg mig som en arrogant, fordømmende bitch og kan ikke udelukke, at jeg et par gange mistede kontrollen over mine øjne, så de rullede af sted i utålmodig foragt.”

IMG_3914 Englandsvej_1000Lanes & Lounges, Englandsvej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Older posts