Farvel påskegæster

I går blev jeg vækket af en lille pige med røde kinder og natdragt.

I dag blev jeg vækket af en lille pige med røde kinder og natdragt.

I morgen bliver jeg vækket af mig selv, for O Brother og Norddamen og den lille pige med røde kinder og natdragt er draget videre, og det bliver mærkeligt.

Men mine radiser spirer. Og ærterne. Det er da noget.

IMG_6252 Tovelillevej_700 Tovelillevej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Ting jeg hører, når jeg sidder på forsædet

Mor: Hvor mange børn dør egentlig her i byen? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

O Brother: Åh nej. Vejen er spærret.

Norddamen: Åh nej.

Mor: Du bakker ikke her! Det er for farligt! Du bakker ikke!

O Brother: Jeg vender bilen.

Mor: NEJ! Du vender ikke bilen! Det er for farligt!

Norddamen: Pas på! Kør hen mod vandfaldet.

Mor: NEJ du kører ikke hen mod vandfaldet! Det er for farligt!

O Brother: Er der en af jer, der vil køre?

Norddamen og mor: Du kører for hurtigt!

O Brother: Jeg kan ikke køre langsommere!

Mor: Stop! Ikke så tæt på kanten.

O Brother: Jeg kører ikke tæt på kanten.

Mor: Jamen du kender ikke det her land! Du KENDER ikke det her land!

O Brother:?

Mor: Åh Jesus åh Jesus åh Jesus.

O Brother: Altså hvorfor er jeg havnet i den her situation!

Norddamen: Ikke kigge på kameraet! Kig bagud!

Mor: Tænk på barnet! Nej det går ikke. Hvis nogen skal ryge, skal det være mig. Jeg må ud at stille mig mellem havet og bilen.

O Brother: Du må ikke ud at stille dig mellem havet og bilen.

Mor: Stop Stop STOP! Nej jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke!

Norddamen: Du skal ikke kigge. Luk øjnene!

O Brother: Åh nej, nu kommer der en anden bil.

Mor: Vi vil ud!

Norddamen: Vi vil ud!

Mor og Norddamen: VI VIL UUUD!

O Brother: Altså hvorfor har jeg giftet mig med en klon af min egen mor!

Mor: Pas nu på! De 3 vigtigste kvinder i dit liv sidder faktisk her på bagsædet!

IMG_1650a_700Vestmanna

Mere amarOrama på Facebook og Twitter.

Julekort fra O Brother

Vi er hverken styrtet ned med flyver eller skyllet væk af tsunami.

Glædelig jul fra O Brother og Norddamen.

PS Hvis du er ny i klubben og ikke kender det julehilsende par, fordi du bare ganske uskyldigt trykkede på et link ovre hos Maren, synes jeg, du skal læse O Brother og Norddamens kærlighedsføljeton, som endda matcher højtiden med en ret så skæbnesvanger julekoncert.

PPS Fint, at folk undslipper flystyrt og flodbølger, men jeg ville personligt ikke klage, hvis en kokosnød kom til at lande i smasken på soldasende og åbenbart også snorklende O Brother.

DSC_0172a_700
O Brother, Ko Haa, Thailand

Lover glas og ramme før sølvbrylluppet

Det gode ved at ligge lænket til sengen med forstuvning og frosne ærter på foden er tiden til endelig at photoshoppe sort baggrund på det forbistrede bryllupsfoto, man jo lovede O Brother og Norddamen i gave for over et år siden nu.

Det dårlige ved at ligge lænket til sengen med forstuvning og frosne ærter på foden er, at poser kan være åbne, og at frosne ærter smelter. Og at ingen åbenbart kommer og skifter sengetøj, når du hjælpeløs sejler rundt i ærtesuppe.

Bryllupsfoto_700
O Brother og Norddamen

Older posts