Frasortering

For et par måneder siden var jeg til jobsamtale. Fint sted. Fin titel. Fin, nedladende overboss med fin, lang enetale. Det hele var lige så fint, som det jeg kom fra, altså arbejdspladsen fra helvede. Så fint, at jeg hellere måtte melde ud:

Jeg vil have jobbet.

Jeg er god til jobbet.

Jeg er den rigtige til jobbet.

Jeg vil arbejde over, jeg vil løbe stærkt, jeg vil levere, og jeg vil have et liv ved siden af.

Jeg gentager. Jeg vil have et liv ved siden af.

Jeg tror, det er fint, at jeg aldrig hørte fra dem igen.

img_6616-farel-malene_1000Øresundsvej?

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

At overleve en gakker

Kan du huske, da jeg lå i min mors sofa og læste om psykopater? Og det overhovedet ikke hjalp?

Jeg tror, det havde hjulpet, hvis jeg havde valgt en anden bog. Denne her. Som ikke handler om Kurt Thorsen og Peter Lundin, men om de psykopater, du møder på Tinder, Twitter og i byen. Dem du kysser med, bliver kærester med, eller endnu værre gifter dig med. Den forklarer præcis, hvordan gakkere gakker sig ind og forhåbentlig ud af dit liv, hvordan du kan genkende dem, hvad de gør ved dig, hvorfor du ikke bare kan hyle ud og komme videre, og hvorfor ingen forstår, hvad du snakker om. Med mindre de altså selv har kigget ned i det sorte hul, som en psykopat efterlader.

Det er ikke den bedste bog, jeg har læst. Det er selvhjælp, endda i amerikansk survivor-selvsving, men den virker. Ting falder på plads. Hvis du i dit dating- eller kærlighedsliv har været udsat for en psykopat (og det kender jeg efterhånden mange, der har), vil jeg kraftigt anbefale at bladre den igennem en aften. Nej! Tatovere hvert eneste ord på indersiden af dit kranie, så du aldrig behøver spilde tid eller hjerterum på den slags skadedyr igen.

Og hvis det ikke er nok, kan jeg se, der findes steder, man kan gå hen. Fx her. Jeg kender ikke gruppen, eller damen bag, men jeg ved, det er vigtigt at fatte, hvad der skete, hvis det ikke skal ske igen.

Ellers ender du bare grædende på din mors sofa med den helt forkerte bog.

IMG_0565 Jenagade_1000Jenagade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Kvalme

Folk kan stadig finde på at spørge, om jeg er kommet mig over det med Gakkeren. Fx min veninde, som for en uge siden stod  i en proppet metro sammen med sin 11-årige datter, da Gakkeren kom ind. Gakkeren ja! Som ikke kender hende, men som hun kunne genkende fra tv og fra min telefon.

Han stillede sig over for hende og pegede på den store papfigur, som datteren havde i favnen. Et Disney-idol, der skulle hjem at have en hædersplads på værelset, og som lige nu vendte på hovedet, så kun benene stak op. De bare ben. “Hvad er det?”, spurgte Gakkeren. “Den er fræk.”

Fræk ja. For det er jo overhovedet ikke upassende at forsøge at smigre sig ind på fremmede damer i metroen ved at tænde på deres børns legetøj.

Til folk, veninder og alle andre dette måtte vedrøre. Er man kommet sig over noget, når tanken om at have rørt noget med andet end ildtænger giver brækfornemmelser? I så fald er svaret ja. Jeg er kommet mig over det med Gakkeren.

IMG_4901 Jenagade Husk mit navn_1000Jenagade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Older posts