Tæller ned til udsplatning

Jeg glæder mig til ikke at tænke. Til ikke at tjekke togtider. Til ikke at huske, om jeg skal af. Til ikke at lede efter hotellet. Jeg glæder mig til ikke at få noget ud af dagen. Til ikke at gå på kunstmuseum eller se på ruiner eller fotografere graffiti. Til ikke at planlægge. Jeg glæder mig til ikke at spejde efter det autentiske nærmiljø. Til ikke at komme rundt. Til ikke at stå op. Jeg glæder mig til ikke at sætte krydser på kortet og plaster på fødderne. Til ikke at jagte morgenkaffe, til ikke at google vintagebutikker og til ikke at prøve at se anstændig ud. Jeg glæder mig til ikke at tage stilling. Til ikke at opleve. Jeg glæder mig til ingenting. Jeg glæder mig til det hele. Jeg glæder mig til charterrejse!


Amager Strandpark

Rester bolognese

Jhaij

ærr

fårr

SMUKH

till

dhaij!

Det var den sædvanlige besked fra Actionbror, når jeg ringede på dørtelefonen i Bologna. Kraftig inspireret af “Den eneste ene” og en bolognesisk tjener, som i væmmelse slog ud med armene, da vi satte os ved et bord på fortovet og kun bestilte espresso (og tiramisú):

Thiiis

iiis

ah

RRRHÆSTÅURRHANT!

Men til sidst lukkede Actionbror mig ind, og tjeneren kom modvilligt med vores espresso, og måske finder jeg snart de sidste stumper, jeg mangler at blogge om Bologna.

img_0420-bologna_1000Bologna

3 pileReklamelink: Flyv til Bologna, og støt bloggen

Older posts