Ø

En sidste ting om Færøerne. En bog.

Jeg plejer at læse færøske romaner, når jeg tager til Færøerne. Men denne gang blev det en halvfærøsk, nemlig Ø af Siri Ranva Hjelm Jacobsen, som jeg til gengæld læste to gange. Det var jeg nødt til, hør fx her:

“Hvis ikke for min omma havde jeg været helfæring, ikke halvdansker (…) Jeg var vokset op med en bedre udsigt, mere grønt, mere Jesus, færre lesbiske, mange får, ingen patologisk hjemve. Det sidste var det vigtigste.”

Ø er mit spejl.

Den handler om en kvinde, som længes hjem, til Færøerne, hvor hun aldrig har boet. Om hendes omma der dør, om sommerferierne og fårene og den salte luft. Om lyse nætter og strikkende tanter. Om savnet der nedarves gennem generationer. Om trangen til at forsvinde ind i fjeldet. Om at bære sin uldtrøje som nationaldragt. Om aldrig at høre til. Og om at vende tilbage.

Jeg læste den, mens jeg besøgte noget familie på Suderø, hvor romanen til dels foregår. Eller omvendt. Måske læste den mig. Det blev svært at skelne. Når jeg fotograferede vinduer i Vágur, betragtede hovedpersonen de gulnede og mønstrede gardiner. Når jeg gik forbi søen ud til skæret, så jeg fodsporene af den mørke kommunist Ragnar. Når jeg passerede kirken, sad omman derinde med sin selvstartede abort. Når jeg læste om plantagen over bygden, kunne jeg løfte blikket og se den fra mit vindue. Når der stod fjorden, stod jeg ved fjorden, når der stod fjeldet, stod jeg i fjeldet, når der stod jeg, stod der mig. Ø var inden i mig og uden for mig, den løb ned af kinderne og brændte i halsen, og når de øer, bedstefaderen længtes efter “lå et sted uden for geografien”, når “hans hjemland flød”, fik jeg lyst til at rive bogen og mig selv fra hinanden. Men i stedet læste jeg videre og læste forfra. Den er god.

Ø.

Jeg vender tilbage til den. Men først tilbage til Amager.

img_6761hvalba_1000Hvalba

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Peber forever

Havde nær glemt samtalen med den søde og overraskede dame:

Så du er ikke gift?

Nej.

Og du har aldrig været gift?

Nej.

Nå? Det overrasker mig.

Overrasker dig?

Ja altså. Det er bare fordi. Du ligner jo ikke en. Altså du ligner jo ikke en…

En hvad?

En…

Mener du en pebermø?

Ja! Det ligner du ikke.

Nej.

img_6731a_1000Tvøroyri

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Syd og nord

“Der er meget flot på Suderø, men folkene dernede er mærkelige.

Voldsomme.

Hidsige.

De taler så højt. Og bander.

Du skulle høre tilskuerne til en fodboldkamp. “Dræb dem!” Råber de.

Og så opkalder de børnene efter amerikanske tv-serier og sangere. Christle, Blake, Elvis.

Og deres humor. Den er skarpere.

De udstiller hinanden. Håner hinanden.

Men så griner de bare.

Hahaha.

For de bliver sjældent fornærmede.

Ikke ligesom os her nordpå.

De er mærkelige dernede.”

img_6788a_1000Vágur

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Jamen smagen!

Jeg proppede badedragt og masser af planer i kufferten til Færøerne. Meget skulle jeg nå, og meget nåede jeg også på 14 hurtige dage, men der er selvfølgelig altid noget, der glipper. Især noget med badedragt.

Hvis jeg havde tid og råd til alt, ville jeg have…

…købt 10-turskort til Svimjihøllin og svømmet hver dag.

…dyppet mig i havet med en vinterbaderkusine.

…spist pommes frites med salt, eddike og soya på min gamle arbejdsplads City Burger.

…købt en færøsk trøje i ny farve eller med andet mønster end de andre i skuffen.

…spist på KOKS, eller i det mindste på Áarstova., Barbara eller Ræst.

…fyldt utallige notesbøger med tåge, religion og storme i tilfælde af, jeg en dag skriver en tung, nordisk roman.

…taget båden til Nólsoy.

…hørt musik i Reinsaríið eller Nordens Hus.

…tvunget mig selv til at tale færøsk, med alt hvad det indebærer af koncentration og udmattelse.

…gloet på mennesker i butikscentret SMS.

…besøgt Steinprent.

…opsnuset noget færøsk dans.

…købt et hus i Froðba.

…lært at lave lammerullepølse.

Fuck alt. Nu kan jeg kun tænke på lammerullepølse.

img_6820-vagur_faroe-islands_1000Vagúr

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Older posts