7 ting du bør vide om O Brother

O Brother

1. Tror, kapers er små fisk, som svømmer rundt i Nordsøen.

2. Ætsede sine mælketænder væk i perioden, hvor han gik under navnet Saftevandskongen.

3. Kiggede ud ad vinduet for 2 dage siden, i Canada, og fik øje på Robert Redford.

4. Kommer nemt til at bunde et glas rå æggeblommer, hvis det ligner appelsinjuice.

5. Misser aldrig, når han med Mr. Miyagisk hurtighed fanger fluer i hånden.

6. Boede engang på et værelse, hvor han ikke turde sove, fordi udlejeren kaldte ham skat.

7. Havde fødselsdag i går.

Tillykke amarOrama

Undskyld forsinkelsen O Brother. Som du ved, blev jeg ramt af lidt slinger i valsen.

Flag Oresundsvej Amager amarOrama Øresundsvej

Der findes slaver i Danmark, hvis du vil vide det. Desværre også, hvis du ikke vil vide det.

I virkeligheden er amarOrama bare en stor, rynket navle, som jeg piller i efter forgodtbefindende.

Ordene kan jo ikke noget. Redder hverken de sultne børn i Afrika eller på Amager. Nævner aldrig, at Nordpolen smelter, og at regnskovene bliver udryddet. Når alt kommer til alt, fungerer de blot som en uendelig konvoj af klagesange, der kører i ring. Om mig og mig og mig.

Men heldigvis findes der gode mennesker. Dem der bruger tid og kræfter på at gøre en forskel. Som tror, det nytter noget. Så jeg pludselig en dag, som i dag, får fingeren ud og får lyst til at pege på dem.

Nemlig folkene bag Not4Sale. De arbejder på at skabe opmærksomhed om human trafficking. Altså det næsten uforståelige fænomen. At folk i dette århundrede, mænd, kvinder og børn, bliver solgt som slaver. SLAVER ja.

Der fx havner her hos os. I Danmark. Hvor de lever under usle forhold. Bliver frataget pas og papirer og ofte tvunget ud i prostitution.

Jeg brækker mig ved tanken om, at den slags foregår lige rundt om hjørnet. At folk lever i fangenskab, sulter og bliver voldtaget i Wonderful Copenhagen, mens vi andre slår mave i sofaen og mæsker os med Vild med Dans (oh yes you do!).

Faktisk vil jeg allerhelst bare glemme det. Og må indrømme. At det gør jeg også.

Men Not4Sale-holdet slår nu på tromme for at åbne vores øjne. Og inviterer til arrangement i Københavns Kulturhus den 12. November. Med musik, dans og jeg ved ikke hvad. Men først og fremmest med formål at fortælle om det mareridt, som handlede mennesker lever i og hvad du kan gøre for at hjælpe.

Det koster ikke noget (12 kr. til BILLETnet). Men hvis du køber mad og drikke, støtter du organisationer, der hjælper slaverne. FX Reden International, som bl.a. har et krisecenter, der rådgiver og beskytter udenlandske prostituerede mod bagmændene.

Jeg er en lille smule bange for, at mine ører falder af sådan en aften. Men måske skulle jeg lægge egotrippet på hylden i nogle timer, forsøge at finde følgeskab og luske derind. For at høre, hvad der foregår og risikere at blive en lille smule klogere.

Hvis du også trænger til at tænke på noget andet end dig selv. Eller bare er helt vildt forelsket i en af deres ambassadører. Så tilmelder du dig her.

(Men kun, hvis du kan komme. Ellers skal pladsen helst gå til en anden)

Remisevej Amager amarOrama Remisevej

Hvad, signalerer lyng ikke succes?

Gid jeg boede her.

Befinder mig i en slags hyggens hule, blødt oplyst af blafrende stearinlys, med dæmpet Ane Brun fra højtaleren og lyse, jomfruelige trægulve, som aldrig har set en sur sok.

Midt i rummet står et spisebord. Der hverken er bunkeformet. Eller fungerer som sidste stop før vasketøjskurven. Men ligner noget, man faktisk kan sidde og spise ved.

Og hende, der bor her, læser åbenbart andet end blogs? Med Kjærstad på natbordet. Kierkegaard i reolen.

Typen, der koger sin egen blommechutney og stiller tørrestativet tilbage på plads. Fjerner makeup og lufter ud, før hun svøber sig i dyner, som ej stinker af sygdom eller arbejdsløshedens dovne sved.

Årgamle stabler af vigtige papirer, der ligger og er vigtige på enhver vandret flade, findes ikke.

Spejlet er så ustøvet, at man faktisk kan spejle sig. Og i vindueskarmen står der lyng. LYNG?

Generelt er her bare pænt og ryddeligt og rent. Selv skabet på badeværelset ser ud til at have haft besøg af en klud for nylig. Indvendigt! Og der er orden. I sagerne. Med dimsedutter i den ene bøtte. Og duttedimser i den anden bøtte.

Og ingen træningstaske, vandrestøvle, skraldepose, avisbunke eller kuffert, som aldrig blev pakket ud, spænder ben i entréen. Du kan færdes ganske trygt.

Gid det her var mit liv.

Men det er det ikke. Og nu hvor gæsterne er gået. Kan nogen så fortælle mig, hvor mit lort blev kylet hen, mens jeg løb rundt og slettede alle spor af forsumpet eremittilværelse?

Skal vi starte med at kigge ind i ovnen? Tænker, der kunne stå en gammel opvask.

Narrefisse Laplandsgade Amager amarOrama Laplandsgade

Folk og røvere i Føtex

Jeg ved ikke:

Hvad Føtex sælger, som er værd at gøre sig til tyv for.

Og hvorfor det er god skik at trække i tyveuniform, når de lange fingre skal luftes. Jeg mener, slasket joggingbuks og Canada Goose tilsat karseklip og bad news attitude lyder ikke som opskriften på at lulle en butiksdetektiv i søvn.

Heller ikke, hvorfor jeg forvandledes til en saltstøtte, da alarmen bimlede i dag ved døren bagerst i butikken. Og personalet kom rendende. Og de skyldige sivede mod udgangen. Lige for næsen af mig.

Hvorfor jeg bare stod der og stod. Med åben nu-har-jeg-da-aldrig-mund. Uden at sige et pip. Eller i et mindste at løfte en pegefinger.

Eller hvorfor, da jeg endelig vågnede af koma og afslørede ved disken, at jeg var i besiddelse af saftige båtnakkesignalementer, nonchalant blev sendt hjem. Med et nik og et NÅ.

Ansigt tyv Tovelillevej Krimsvej Amager amarOrama graffiti Tovelillevej