Nej. For guds skyld sig nej.
Eneste lyspunkt i denne ligegyldige skøjten hen over forholdet mellem Freud, Jung og Sabina Spielrein, nemlig Jungs afsluttende bemærkning, kan du ligeså godt få her:
Sometimes you have to do something unforgivable just to be able to go on living.
Værsgo. Sandt og banalt.
Resten er bare banalt og plastret til med Keira Knightleys overspillende, anorektiske hage.
Tovelillevej
Når folk spørger, hvilken slags kæreste, jeg kunne tænke mig, siger jeg af og til: En mand, der ved, at han skal dø.
Fedtmule vidste ikke, han skulle dø. Og havde heller ikke travlt med at nå noget. Ingen kampe, der skulle kæmpes. Ingen aftryk der skulle sættes. Ingen mørke, der skulle udforskes eller stjerner, der skulle hentes ned. Han var bare en stilleogrolignedepåjordentype, der grublede mest over, hvad han ville lave til aftensmad og hvem, der mon var med på at drikke en øl.
Hvis jeg havde mødt Fedtmule i dag, ville jeg på 2 sekunder have afgjort, at han ikke var noget for mig. Mest pga. gangarten.
Der jo afslører alt om en mands inderste væsen, går jeg ud fra, vi er enige om?
Tovelillevej
PS Hvis du vil have Mr. Wrong-føljetonen fra begyndelsen, starter den her.
Jamen, hvor mange år skal det tage mig at komme igennem denne her idiotiske føljeton?
Har nu brugt hele aftenen på at skrive 5 linjer, når jeg i stedet kunne have læst en bog eller løbet en tur. I regnen ja! Regn er da sjovere end ekskærester, der giver hovedpine og efter lange, opslidende forhold ikke vil koges ned til blogindlæg. Hader det her projekt.
Du får ingen Mr. Wrong i aften. Lev med det!
Café 5-øren
Nå, men denne weekend er det min hensigt at skrive noget om Fedtmule. Altså noget andet end det, der stod i de første 20 indlæg, jeg indtil videre har kasseret.
Kan starte med at afsløre, at han dansede ligesom ham fra Hotel Hunger. Trippende på stedet. Skrævende. Som en, der har skidt i bukserne.
Vi passede ikke sammen. Jeg var alt for cool til ham.
Og dog. Folk, der så, hvad jeg lavede under diskokuglen i lørdags, ville med stor sandsynlighed mene noget andet.
Njalsgade
PS Hvis du vil have Mr. Wrong-føljetonen fra begyndelsen, starter den her.
Jeg har været i svømmehallen i dag. I Frankrigsgade. Ikke for at svømme selvfølgelig, vil jo nødigt risikere at røre mig, men for at fotografere fine gamle omklædningsrum fra 1944, som snart skal rives ned og moderniseres og gøres ved.
Det var lyserøde Pilles idé. Som stamgæst kommer hun til at savne træbåsene. Var endda klar på at posere med badehætte og alt muligt for at skaffe os gode billeder.
Men der var for mørkt, og vi manglede tid. Må vende tilbage en anden dag og forevige alt det flotte, der nu forsvinder. Her er smulerne, jeg fik med mig i dag.
Frankrigsgade Svømmehal
