Parkeringspladsen

Før Gakkeren var giftig, kom jeg tilbage til en kold pizza. Jeg havde været væk i en time.

Veninde: Hvad ville han?

Mig: Jeg ved det ikke?

Veninde: Men hvad sagde han?

Mig: Jeg ved det ikke?

Veninde: Jamen hvor var I?

Mig: Ovre på parkeringspladsen?

Veninde: Jamen hvad SAGDE han?

Mig: Jamen jeg ved det ikke!?

Veninde:?

Mig:?

Veninde: Jeg er bekymret for dig.

Mig: Jeg er også bekymret for mig.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_4701 Njalsgade_700_b
Njalsgade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Manden

Før Gakkeren blev høj, besøgte jeg min veninde og hendes dreng i Valby. Eller prøvede på det.

Dreng: Hvem var det, der kom?

Mig: En mand.

Dreng: Hvad var det for en mand?

Mig: En mand, jeg kender.

Dreng: Var det din kæreste?

Mig: Nej.

Dreng: Hvorfor ikke?

Mig: Fordi han er gift.

Dreng: Hvorfor er han giftig!?

Mig: Det ved jeg ikke.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_5868_700
Et glemt sted på Amager

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Udstillingen

Før Gakkeren ikke var der, sendte han sit ansigt. Han lå i sengen med skarp blitz og lukkede øjne. Og fik mit tilbage.

Gakkeren: Jeg tænker meget på dig.

Mig: Jeg tænker på dig, når jeg går i seng og tænker på dig, når jeg står op.

Gakkeren: Hvad tænker du så? Er du vred?

Mig: Jeg tænker, at jeg trænger til at komme langt væk. At jeg savner dig. At du er gift.

Straks ringede telefonen.

Langt væk? Hvor ville jeg tage hen? Hvornår? Hvordan? Hvor længe?

Svære spørgsmål, når jeg kun var nået til, at Helles venner vist nok havde en taskefabrik i Buenos Aires.

Men ikke svære nok for Gakkeren. Jeg måtte love ikke bare at blive væk. Love! Og hvis jeg endelig ville af sted, måtte jeg love at ringe. Først skulle vi snakke. Love!

Jeg lovede.

Godt. Og forresten havde Gakkeren fået en idé. Tænk, hvis vi lavede en udstilling. Om os! Tænk, hvis vi tog vores sms’er, vores godnat’er, godmorgen’er, farveller, nu’er, da’er, spørgsmål, svar, afsløringer, diskussioner, kys, glæde, vrede, bekymringer og ikke mindst billeder. Billederne af gader, slotte, skyer, øl, strande, lufthavne, barer, koncerter, parker, computerskærme, togstationer, skrald, vandpytter, kaffe, bøger, øjne, is, gråvejr, solnedgange, måner, vinduer, skilte – ja, hele vores korrespondance – og hængte den op kronologisk som en udstilling. På et galleri måske, kunne det ikke være en idé? At fortælle vores historie?

Tjoo, det kunne faktisk være en idé. På en måde.

Gakkeren nåede at blive helt høj over idéen, før han lagde på.

Jeg kiggede på vores ansigter. Blege, gullige smileys i hver sin seng. Uden øjne lignede vi lig. Det måtte blive udstillingens afslutning. De sidste to billeder. Gustne, overbelyste hoveder, der siger farvel til publikum og smiler sig ind i døden.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_6957 Sundbyøster Plads_700
Sundbyøster Plads

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Betænkningstiden

Før det var slut, sms’ede vi.

Gakkeren: Er det ok, at vi ikke ved endnu, hvordan vi skal ses? Tror, det kræver betænkningstid.

Mig: Ja.

Jeg havde brug for tid til betænkninger.

Gakkeren: Vil du se mit kontor?

Mig: Ja.

Men ok, var der ingenting, der var.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_0281 Halfdansgade_700
Halfdansgade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.