Skjorten

Før jeg forstod, hvad Gakkeren mente, skulle han sige noget mere.

Mig: Fortæl om din bedste ferie.

Gakkeren: Måske London med min mor. Masser af oplevelser og historie og bagefter en tur til Skotland. Boede privat og følte mig hjemme. Eller i 1998 for at lægge an på en. Gå i bjergene i Wales. Sidde på pub. Suge briternes ro ind.

Mig: Min var måske første interrailtur. Rom, Korfu, Istanbul, Budapest, Prag. Vi var meget unge og meget lallede, men jeg blev uvenner med en af de andre, fordi han hele tiden lagde planer og tegnede ruter ind på kortet, som vi skulle følge. Og fordi min kjole, som gik helt ned til fødderne og helt op til halsen, var alt for udfordrende. Den snerpe.

Gakkeren: Hold da op. Hvor gamle var I? Jeg er nok det modsatte af snerpet.

Mig: I gymnasiet eller lige efter.

Gakkeren: Jeg var dog også ret dogmatisk i gymnasiet.

Mig: Hvordan dogmatisk?

Gakkeren: Jeg lavede underholdning og blev populær, men var flere gange moralsk angående sex, samfund og tobak.

Mig: Sex, samfund og tobak skal man holde sig fra. Men gid jeg kunne passe den kjole.

Gakkeren: Ja gid. Men misforstå mig ikke. Jeg var meget vild med din skjorte.

Mig: Skjorte?

Gakkeren: Den ternede fra første date.

Mig: Ah.

Gakkeren: Kan godt lide kjoler, men det betyder ikke, at jeg ikke holder af din skjorte.

Mig: Bare rolig. Jeg stoler fuldt og fast på din skjortebegejstring.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_0998 Under Elmene_700
Under Elmene

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Forskellen

Før Gakkeren sang, skulle Den Normale ud at løbe. Skulle han ikke løbe en tur forbi Amager?, skrev han.

Æhm, Amager med de gakfyldte farvande? Jeg overvejede stadig, mens en ny sms brummede ind. Ikke en sms af den normale slags.

Gakkeren: Da jeg var yngre, cyklede jeg tit i biografen alene, fordi de andre ikke gad se franske og polske film.

Mig: Polske? Kieślowski?

Gakkeren: Du er for lækker. Ja! Er du hjemme nu?

Mig: Hvorfor? Er du på vej?

Gakkeren: Det tør jeg ikke. Kend forskel på gal og gak.

Mig: Hvad er forskellen?

Gakkeren: Skulle jeg komme uanmeldt? Forventes det?

Mig: Nej, det forventes absolut ikke.

Jeg kommer ud til dig, skrev jeg til Den Normale. Gakkede og normale veje burde ikke krydse hinanden i opgangen. Man vidste aldrig med Gakkeren.

Gakkeren: Jeg så hele Dekalog på én aften. Alle 10 i træk.

Mig: Kan huske, de kørte maraton efter hans død.

Gakkeren: Det var før. Før de tre farver. Har musikken på cd.

Mig: Tag den med på tirsdag. Den første, jeg så, var Veronikas to liv.

Gakkeren: Hun ligner dig!

Den Normale sendte en smiley. Han var hjemme om en time.

Mig: Nej, hun ligner mig ikke.

Mig: Men jeg forstår, hvad du mener.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_7158 Islands Brygge_700
Islands Brygge

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Sangen

Før Gakkeren kørte hånden ned over mit ansigt, sang han. I rygsækken havde han haft rødvin og melodierne fra Dekalog, og dem kan man sagtens synge med på.

Hmmmmmmm, hoooooooo, huhuhaaaaaaaa, hmmmmmm. Nanaaaaaaaa, nananananaaaaaaaaaa. Hmmmmmmmm. Na NAAAAAAAAAA nanaaaaa, hm hm hmmmmmmmm. DA DA DA DA DAAAA LAAAAA lalalalaaaaaaaaaaaa.

Dumdumdummmmmmmm.

Bummmmm.

DA DAAAAAAAAAAAA!

DA DAAAAAAAAAAAA!

LA LA LA LA LA hmmmmmmmmm. BAAAA dummmmmmmm. BAAAAA dummmmmm. Hmmmmmmm. Na nå na nå na nå naaaaaa. Hmmmmmmmm.

Senere på sommeren skulle jeg sidde i en lejlighed i hjertet af Madrid og blive besunget med fløjlsbløde latinotoner og ønske, at det dog bare snart ville stoppe.

Men i aften var det Gakkeren, der sang. Det lød forskrækkeligt, og det lød vanvittigt. Og det lød som det sødeste, jeg længe havde hørt. Det lød smukt.

Gakkeren sang.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_3955_Jenagade_700
Jenagade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Hjerneskallen

Før Gakkeren cyklede rundt, sad han på sengen med udsyn til min bogreol. Kunstens Historie! Barok! Gotik! Van Gogh, ham kan jeg også godt lide! Picasso! Også ham. Hans runde hoved så ud til at ville eksplodere af titler. Wilhelm Freddie! Toulouse-Lautrec! Faktion! Den er god! The Shock of the New, Nybrud, Eva Koch!

Af og til når Gakkeren gakkede, kom jeg i tanker om en aften på Café Klostertorvet i Aalborg. Ovenpå diskuterede og grinede et livligt selskab, hahahaha, skramlede med stolene, skålede og morede sig. Hahaha. Nedenunder i stueetagen hang min veninde og jeg over øllen og burde gå hjem. Men først skulle jeg på toilettet, og oppe for enden af trappen så jeg det livlige selskab: Manden, som sad mutters alene, med ryggen til mig, og skraldgrinede, mens han fægtede med armene og diskuterede med sig selv. Alle stemmerne var hans. Han havde en fest.

I aften, hvor Gakkeren gakkede ud over bogreolen, tænkte jeg på den fest.

Hærværk! Dødens rum! Atlas over arkitektur. Storbyens billeder. Munch! Vinland. Blixikon. Dobbeltgængeren!

Ved du, hvad jeg godt kan lide ved dig? Gakkerens hånd kørte ned over mit ansigt. Ved du? At din lampe står på en stak af Dansk Litteraturhistorie.

Gakkerens øjne lyste. Det kan godt være, han mindede mig om en skizofren mands fest, men jeg havde helt glemt, det kunne være så rart at glo på en bogreol sammen med nogen.

Ved du, hvad jeg godt kan lide ved dig Gakker? Din opsvulmede hjerneskal.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_3875 hollaenderdybet_700
Hollænderdybet

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.